søndag den 30. oktober 2011

Lidt stemnings billeder fra Malta

Min søde fætter var så god at stille op til dette lille billede.
 Her kommer lidt stemnings billeder fra min Malta tur i starten af September. Min farmor havde været så sød at invitere hele min fars side af familien af sted på ferie til Malta i anledningen af, at hun fyldte 75år tidligere på året.
SÅ vi tog selvfølgelige alle med.. eller min lillebror kunne ikke. Han er i Livgarden, og det er ikke super nemt at få fri, når man skal passe på Dronningen :)
Vi boede på det lækre Mellieha Holiday Centre - også kendt som den danske by. Og da vi kom derned, var det tydeligt hvorfor...
90% af alle gæsterne var danskere.
Der er masser af katte på Malta. Ved Mellieha var der op til 200 katte, som blev passet og fodret af Kattens Værn!

Mig med glorie?
 Vi havde en rigtig dejlig uge. 80% af tiden blev tilbragt ved poolen ved hotellet. Men vi var også ude og se lidt forskelligt, blandt andet Popeye Village. Som er et tidligere filmset til den originale film fra 1980 med Robbie Williams i hovedrollen. Vi var også en tur til den blå lagune, hvor vi snorklede i det krystal blå vand.
Men det aller bedste ved ferien var, at jeg fik mulighed for at tilbringe en masse kvalitets tid med min søster, mine dejlige fætre og kusiner og selvfølgelig deres forældre!
 Det har virkelig givet vores familie et godt og stærkt sammenhold at være på sådan en familie ferie - for anden gang :)
Farmor har nemlig en gang tidligere inviteret os af sted på ferie. Første gang var vi på Gran Canaria. En ø min farmor og Bedstefar kom en gang om året til, mens han levede. SÅ det var også måde for os alle til at mindes ham. Han døde for snart 5 år siden af knoglekræft, og savnet er stadig stort!
 Men vi nyder at være afsted sammen. Vi får mulighed for at snakke og hygge på en hel anden måde, end når man bare lige mødes et par gange om året til fødselsdage og andet.
Vi sørgede blandt andet for at spise morgen, middag og aftensmad sammen, stort set hver aften, så der virkelig kunne blive hygget. Og hver aften var der en godnat drink til de voksne på tagterrassen ved et af de huse vi havde. Virkelig virkelig hyggeligt - det kan klart anbefales!

lørdag den 29. oktober 2011

Sneak peak...

Er der mon nogen, der kan gætte hvad det her skal blive til?
En hat? Nej vel..

Nej jeg har længe haft lyst til et stort hækle projekt, og så fandt jeg ham her Helge ved Lutter Idyl. Og jeg var totalt forelsket.. Farverne var klart en del af det. Men tænkte, det må jeg da også kunne. Så jeg luskede ind på Hvad bier tænker's blog, hvor den originale opskrift ligger.
Min bliver nu en Helga, da det er "pigefarverne" som jeg har valgt at bruge. Helga skal nemlig gives i julegave til datteren af vores vennepar. (Hvis jeg da når at blive færdig - så kryds lige fingre for det!) Jeg har også gang i et par andre hæklerier.. men mere om dem en anden gang.

fredag den 28. oktober 2011

Ugens scoops!!!

 I den her uge har jeg rigtig være på indkøb.. Mest for at handle ind til mit Skrump dig glad projekt, som riiiigtig kører på skinner. Men der er også røget andre lækre sager i kurven.
I Føtex og Bilka har de i denne uge 4rl masking tape til 20kr!!!
Og som i kan se på billedet, så er der altså nogle okay fede mønstre og farver. Jeg kunne kun finde disse farver.. men hapsede da lige dobbelt, så jeg kan sende dem til min veninde som gemmer sig bag blognavnet Fantastisk Sommerfugl.
I skal skynde jer, hvis I skal nå at have nogen.. Bilka i Aalborg er totalt udsolgt efter at jeg har været der :)
Et andet af mine scoops i denne uge, er disse lækre In Arto puder. Købt i Føtex til 79,95,-
Jeg er vild med den naive streg, som også ses ved Poul Pava's malerier - Som jeg også er helt vild med. Planen er at jeg også snart selv skal have malet mit eget Poul Pava inspirerede billede, som skal op og hænge.

Hvad er Jeres største scoop i denne uge?

Skrump dig glad

Jeg er startet på kur.. Jeps.. KUR!
3 ferier på 4 uger, hvor 2 af dem var i fast food'ns eget land, har sat sine tydelige spor på min krop og vægten.. Aad ad ad!!!
SÅ nu kan det være nok. De kilo (og de andre der også er kommet til i tidens løb) skal væk væk væk!
Startvægten er på den dumme side af 80 :(, helt præcist ( 81,6kg ). Men det skal vi nok få ændret på!
Nu bliver der talt kalorier i stor stil, ud fra Charlotte Hartvigs bog: Skrump dig glad. Jeg har dog også haft fat i hendes to'er - Skrump dig smuk! Og jeg må indrømme, at jeg faktisk har det helt vildt godt med den her kur. Jeg har været på den i 1½ uge nu, og der er allerede røget 3kg. Super god start. Og som I kan se, så er der altså nogle læææækre opskrifter heri!
Kuren består af to valgmuligheder: Skrump Forte eller Skrump Regular.
Jeg har valgt at tage Regular, da den nok passer bedst til mig, og lidt mindre viljestyrke...
Morgenmad = 300 kcal
Middagsmad = 300 kcal
Aftensmad = 600 kcal
Og 2 mellem måltider á 100 kcal..
Men mere om hvordan kuren går over de næste mange uger..

torsdag den 27. oktober 2011

Stilhed


Jah, der har vidst været lidt stille herinde de sidste mange dage..
Som arbejdsløs så burde der jo være masser af tid til at blogge. Men jeg har de sidste to uger været afsted på jobsøgnings kursus. Og en af de eneste grunde til, at jeg synes det er rart, er at så kommer jeg da ud og får mødt lidt andre mennesker. Ellers har jeg en tendens til bare at sidde herhjemme og nusse med mine små krea projekter og de 3 misser.

Og savne manden, som lige pt har været i USA i 14 dage. Og meget tyder på, at han først kommer hjem om halvanden uge. SUK!
Jeg ved godt, at det skulle være ååh så sundt at savne.. Men nu synes jeg altså, at jeg er ved at have savnet nok. Nu må han godt se at komme hjem til mig igen !!! (og tage min fødselsdags gave med)


Lidt kreative projekter er det da blevet til. Øverst kan I se noget af den serveringsbakke jeg er blevet færdig med. Jeg er faktisk blevet ret glad for resultatet. Bakken og papirerne jeg har brugt er købt i Søstrene Grene. Ligesom min fine lille the æske med uglen er fra Søstrene Grene.

Mmmh, og der er masser af Chai the, som lige pt er yndlings drikken!
En lille DIY til Chai Latte:
Bryg theen i et højt glas, f.eks. Ikea's cafe glas. Kom ca 2/3 vand i, så der er plads til mælken. Lad theen trække lidt ekstra, det gør den bare bedre efter min mening. Mens theen trækker, så kan du hælde 1/3 mælk i et noget med låg, jeg bruger min meljævner med plads til 3dl. Sæt låg på og ryst godt, så der kommer masser af skum! Nu kan du enten hælde det op i glasset med theen, ved at forsigtigt tage skummet af og putte det i glasset, og derefter hælde mælken i. Eller du kan varme mælken op i microen = endnu mere skum - og så bruge samme teknik til at tage skummet af.
Slut af med at putte lidt sukker i og kanel på toppen  - MUMS!

onsdag den 19. oktober 2011

Give Away

Jeg har lige været på rundtur i blogland og er faldet over disse Give Aways:
Tinittens Tumlerier
Glimmer Glam
Stinehoelgaard
Bettina Holst

Den første er et maleri i Poul Pava stil
Den anden er Friis & Co tasker!
Den tredje er politikkens nye bog om strik og hækling - Home Made
Den fjerde er en surprise pakke med mange forskellige lækre produkter.

fredag den 14. oktober 2011

Nu skal jeg vise dig, hvor skabet skal stå..

Vores tidligere tøj skab. Ja, det er slet ikke til at forstå at al vores tøj har kunnet være derinde, og så i 2½måned! Og at vi har kunnet holde ud at se på det..!!!

Under dynebetrækket ligger alt(= næsten alt, der hængte også en del på bøjlestangen i gangen) vores tøj. Pænt stablet op i fine bunker.. Og gæt hvem, der prøvede at komme til at sove i det.. FINDUS! Derfor dynebetrækket, i et forsøg på at beskytte tøjet mod al hans hår.

Og det nye PAX skab fra Ikea. Det tog et sted mellem 10-11 timer at få samlet. Ikke noget under man kalder det forholdets ultimative prøve at samle et ikea skab. Man kan jo ikke undgå at komme til at skændes. SUK!
Men flot er det blevet! Og vi er faktisk rigtig glade for det, selvom vi lige i starten var lidt bekymrede for om farven nu er for mørk. Og Findus (liggende) og Pjuske (stående) har allerede godkendt det. Det samme har Gaia. Hun og Findus har faktisk allerede været inde og ligge i det..

Fødselsdag

 Jeg havde fødselsdag for et par dage siden, og var så heldig at blive begavet med disse fine gaver af min kæreste, hans forældre og hans søsters familie. Den super lækre Octopus taske er fra min kæreste og er allerede min yndling! Er den ikke bare lækker?
Prøv bare at se de detaljer.

Mit fine halstørklæde i den lækre varme røde farve med fake fur. Perfekt til det danske vintervejr

Ja, min gamle Björn Borg pung var gået op i ryggen, så det var på tide at sende den på pension. Den var også langt over 4 år, så det var vidst på tide. Jeg kunne slet ikke stå for detaljerne på den her lækre ugle. 

De resterende fødselsdagsgaver fra min egen familie får jeg først næste weekend, når jeg tager hjem og holder fødselsdag med hele den pukkelryggede. Og jeg glææææder mig. Begge mine søskende tager turen fra København, plus min faster og hendes børn, og farmor og min onkel og hans familie.. det bliver bare så hyggeligt. Så er vi alle samlet igen efter vores Malta tur.

Søster kup..

Jeg havde en eller anden ide om, at de havde noget godt i Søstrene Grene i dag.. Så jeg skulle lige ind forbi og snuse.. Jeg havde egentlig ikke rigtig plads, da jeg skulle handle stort ind i dag.. Men lidt har man jo altid plads til.. Og sikke mange lækre sager jeg fandt.. Masser af retro papir i 3 str. og i forskellige motiver (2x10ark), Manila mærker, fine små klistermærker, en gennemsigtig boks ( - bliver nok til smykker), en ny kartoffelskræller, chokolade med kun 99kcal perfekt til den nye kur.. Og en fin serverings bakke, som jeg har store planer med senere..