søndag den 25. december 2011

Julegaverne

Blæksprutter ala Maja Hansens "Hæklerier".

Betty Blæksprutte - Gave til min mor. Dagplejemødre kan altid bruge en ekstra hånd.

Bertil Blæksprutte - gave til min veninde, der abejder i SFO og altid får sine nøgler væk ;)

Pingvin til min rigtig gode veninde. Den færdige udgave af mit sneak peak tidligere på ugen.

lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul!!!

I dag står den i julens tegn.
Vores juleaftens dag starter stille og roligt omkring middag. Middags maden er altid risengrød med kanelsukker, en smørklat smør og rød saftevand! Vi finder mandlen her, da mine søskende ikke er vild med ris a la mande. Som regel er gaven enten et spil, en film eller gave kort til biffen :)
Eftermiddagen bliver brugt på hygge og spil, evt en lang gå tur. Mine søskende og jeg står for at pynte juletræet, mens min mor forbereder maden. Og selvfølgelig er Disney's Juleshow et af højdepunkterne. Det er bare ikke jul uden.

Mmmh.. aftensmads tid. Vi får altid flæskesteg og et lille stykke and, masser af hvide kartofler, indimellem brune (selvom mor hader at lave dem) og masser af brun sovs! (og lidt franske kartofler til). Og vi spiser til vi kan trille rundt om træet. Børnene tager af bordet, mens mor tænder lysene på træet.
Og så går vi alle ned og siger IIIIiiiih, ååååh så flot :)
Og der skal selvfølgelig danses om juletræet og synges (hvilket selvfølgelig ikke lyder godt - gør det det nogen steder???)

Da vi ikke er så mange, og der sjældent er små børn - udover min lillebror :P (som er 21) Så har vi en tradition med, at vi skiftes til at vælge en pakke, der bliver givet væk, og så sidder vi og ser den bliver pakket op og guffer juleslik. Rigtig hyggeligt.

Glædelig jul

fredag den 23. december 2011

Im coming home for Christmas




Lidt julepynt har jeg fået lavet.. Nu går turen til Skive og jul sammen med familien. Jeg glæder mig rigtig meget. Især til at høre, hvad de forskellige syns og gaverne. Og selvfølgelig maden - for det er juleaften, så der skal nydes flæskesteg, and, og BRUN sovs mmmmh.

torsdag den 22. december 2011

Helga - nææsten færdig


Ja, Helga er faktisk helt færdig. Jeg har endda også fået hæklet ørerne, men da Kæresten er på arbejde i USA, kan jeg ikke få taget billeder af dem. Lige nu mangler jeg kun at få syet delene fast og få limet øjne og næseborene på. Men skøn bliver hun da

onsdag den 21. december 2011

Mmmh

Jeg eeeelsker chokolade. Og jeg elsker Summerbird.
Så hvad bedre end at få en Summerbird julekalender? 2 stk kvalitets chokolade - den perfekte dele julekalender.

Og selvom jeg er på kur, så må jeg godt synde lidt her i December. Og kæresten er også en stor tilhænger af kalenderen 

tirsdag den 20. december 2011

Julen sig nærmer

Lige om lidt er det jul. Og jeg har fuld gang i de kreative julegaver. Mon der er nogen, der kan gætte, hvad det her bliver?

Jeg kan ikke sige noget, da det er en julegave til min gode veninde.. Men efter den 24. skal jeg nok vise, hvad det ender med at blive

mandag den 19. december 2011

Find en kat

 Forleden hørte jeg noget rumstere ovre ved bogreolen, og jeg tænkte, hva pokker kunne det være. Da der så kom nogle høje bump, måtte jeg altså lige over og se, hvad pokker det nu kunne være. Det første jeg ser er så, at der ligger 3-4bøger på gulvet. Det næste der sker er, at Gaia begynder at rumstere rundt bag bøgerne, så jeg opdager hende. Fluks finder jeg cameraet - For det skal da foreviges.
Som I nok kan se, så er hun ikke helt tilfreds med mine paparazzi billeder...

søndag den 18. december 2011

Søndag

For mig er søndagen altid hellig. Især i perioden september- februar, hvor NFL sæsonen er igang. Så sidder jeg plantet foran tvet kl 19 HVER søndag - klar til at heppe på mit favorit hold San Diego Chargers og brokke mig over kærestens New England Patriots...
Og sammen med NFL hører sig jo gerne lidt fast food agtig mad - Amerikansk stil. Men når jeg nu er på skrump, så går det jo ikke med Pizza, Pommes Frites, Wing eller Burger  - eller gør det?
Jo Burger kan vi da sagtens få. I Skrump dig glad er der en super god opskrift på burger med rod fritter og med et glas Coca cola light så er søndags menuen da også reddet. Og jeg skal hilse og sige, at det smager super lækkert !

lørdag den 17. december 2011

Tanker om lidt af hvert..

Der har igen været lidt stille på bloggen.. De sidste 3 indlæg har været svære at skrive. Det tog en del "kræfter" at sætte ord på mine oplevelser. Og siden er der sket en masse.
I mandags var det min sidste dag i praktikken. Og det var rigtig svært, for selvom jeg kun var der i en måned, så nåede jeg at blive ret glad for stedet og især børnene. Og de var alle så søde. Jeg fik en grillhanske, som stjernerne havde tegnet på og en fin fyrfadslyse holder, som månerne havde malet på.
Samme morgen tog min kæreste til USA for at arbejde. Wuhuu.. NOT.

Men det der nok har været sværest er, at jeg i dagene op til har kunnet mærke en ny bartholinit. Mandag måtte jeg krybe til korset og erkende, at det er en ny bartholinit og starte med at tage Dicillin(kraftig bredspektret penicillin - den slags der skal tages 1 time før et måltid og 2-3timer efter et måltid - suk)
Lige nu lever jeg højt på, at den ikke har været så aggressiv som de tidligere. Faktisk har den ikke vokset (og hvis den har, så er det minimalt) siden jeg startede på penicillinen. Og selvom jeg er bange - bange for at den vokser sig stor og jeg skal på hospitalet og have den åbnet. Så har jeg lidt mere tiltro til at penicillinen nok skal tage det den her gang. For nu har jeg været på medicinen i 5 dage, normalt når jeg kun 2 dage, og så er smerten så uudholdelig.
Godt nok har jeg lidt svært ved at få tingene gjort - og bruger alt for meget tid på at læse (min måde at skubbe virkeligheden lidt væk en gang imellem) Men det går. Jeg har endelig fået klaret alle juleindkøbene og mangler kun nogle enkelte krea gaver, men det går da frem af - masser af tvserier og så hækler jeg derudaf.
Og kattene nyder, at der er masser af tid til hygge og putning. Lidt julehygge skal der være plads til.


torsdag den 1. december 2011

Bartholinit - eller helvede tur/retur. Del 3

Efter turen til USA valgte min kæreste og jeg at tage til min læge. Vi fik ham overtalt til at jeg fik en gang penicillin plus noget creme, som jeg skulle smøre på indersiden af skamlæben, som muligvis skulle hjælpe også. Som jeg valgte at tage ca en måned efter, at jeg sidst havde haft en bartholinit. Og måske var det det der gjorde, at jeg ikke fik nogen i den måned. Faktisk har jeg gjort det 3 gange i træk nu.
Altså taget en penicillinkur 3 mdr i træk med 4-5ugers mellemrum.
Jeg ved godt, at det er ikke er super smart - jeg har i den grad også fået en formanings tale af min læge. Jeg risikerer at bakterierne bliver resistente over for penicillinen. JEG VED DET GODT.
Men de 3 måneder har virkelig virkelig været så nødvendige for mit psykiske velvære.

Jeg har været så bange, så I tror det er løgn. Jeg har haft nætter, hvor jeg ikke har kunnet sovet - hvor tankerne har kørt rundt i hovedet. Hvor jeg har grædt så meget, at jeg har ligget og rystet. Jeg har været bange for at være intim sammen med min kæreste - fordi jeg har forbundet det med bartholinitterne. Og det har været en lang sej kamp, for at komme ud af det tankemønster - noget jeg stadig kæmper med at bryde.

Jeg ved ikke, hvor jeg ville have været den dag i dag, hvis ikke jeg har haft min kæreste at støtte mig op af. Han har virkelig været min redning - jeg ved godt, at han ikke bryder sig om, at jeg siger det. Men han har sammen med mine katte, min familie og min virkelig gode veninde været grunden til, at jeg har kunnet holde fast i at være glad. At jeg ikke har givet slip - at jeg har kunne set den dybe afgrund, som en depression kan være og alligevel have modet og lysten til at vende rundt, kæmpe for ikke at synke derned.
Og nu hvor det er 3 mdr siden jeg sidst har haft en bartholinit, men stadig har en pakke penicillin liggende i skabet - men som jeg kun må brug, hvis jeg mærker, at der er en ny på vej. En creme, som jeg smører mig med hver aften - for at undgå at der skal komme en mere. Så begynder jeg at kunne mærke at jeg måske er på vej helt oven på igen. At jeg faktisk tør at være glad - sådan rigtig glad igen - uden at frygte, at det betyder, at verden falder sammen, hvis jeg får en bartholinit igen.

Jeg har lært, at jeg kan holde til så meget mere end jeg tror. Jeg har lært, at det at være stærk også nogen gang bare kan være at håndtere tingene. Jeg har lært at handle, ikke tøve, når der sker noget. At smerte er noget, der bare skal overståes - det får ikke lov at styre mig.
Jeg har lært, at det er okay at græde, nej - det er sundt at græde over det du har oplevet - lade sin frygt komme ud. Jeg har lært, at selvom jeg stadig er bange, så skal det ikke forhindre mig i at have det godt, være glad eller nyde livet.