fredag den 20. juli 2012

Bye bye denmark...

Når i læser dette indlæg sidder jeg her:


Kæresten og jeg er nemlig taget på ferie i Bulgarien. Nærmere bestemt Hotel Hera, Sozopol på Burgaskysten.


Er der noget at sige til, at vi glæder os helt vildt til Sol, sommer og hygge?

torsdag den 19. juli 2012

Box of sunshine

Med den sommer vi har i år, kan vi alle bruge lidt ekstra opmuntring. Så da jeg på Pinterest så ideen med sunshine in a box, så tænkte jeg at det ville være helt perfekt til Kærestens og mins fælles veninde.

Kassen består helt enkelt af en masse gule ting :D
Jeg fik ikke taget billed af alle delene i kassen, men her er de fleste ting.

Desuden var der en rulle Smil - med et skilt, hvorpå der stod: Smæk fødderne op og tag et smil. En gul neglelak og et par fødder fra Matas (fodbadesalt) - til de ømme fussers dag.

onsdag den 18. juli 2012

Pas på den ikke stikker...

Jeg havde jo sidste dag i børnehaven i fredags (min aktivering var desværre slut)
Og jeg havde besluttet mig for, at de skulle have en lille gave. Og hvad ville være bedre end en hæklet gave, når de nu havde set mig hækle i næsten alle pauser derude??

Valget faldt på kaktusser som jeg fandt på denne side. Mønstrene er utrolig enkle og lige til.
Kollegaerne blev rigtig glade for mine bløde kaktusser.

Dagen var dog utrolig vemodig. det er svært at sige farvel til så mange dejlige børn og gode kollegaer. Jeg ville ønske jeg kunne blive derude, men desværre er der ikke lige midlerne til det. Men jeg skal helt sikkert derud på besøg igen.

Undskyld rodet på billederne :D




mandag den 16. juli 2012

Addicted...

Puha tiden flyver pludselig, når man lige har opdaget Pinterest..
Jeg har allerede fundet flere hundrede gode diy's som jeg liiiige skal have prøvet af.. Mange gode ideer, som især kan bruges på arbejdet (børn).
Og en opskrift på tavlemaling  - perfekt! Jeg har flere gange overvejet, hvor søren jeg kan købe det henne...

To ideer har jeg allerede fået sat i værk.. Men da de skal gives som gave, må i vente med at se dem en af de kommende dage :)

I kan finde mine boards under Jannikris

Og i er mere end velkomne til at lægge jeres pinterest navn, så jeg kan følge med hos jer :D

torsdag den 12. juli 2012

Mobilcover

Rundt om i blogland, er der poppet indtil flere variationer af hæklet mobilcovers op. Og inspireret af dem fik jeg en fiks ide. Jeg skal da også have et :D Jeg har i noget tid været træt af, at jeg sjældent har lommen i mit sommertøj, og derfor er nødt til at have mobilen i tasken - hvor jeg ikke kan høre den, eller konstant i hånden - hvilket er virkelig irriterende.
Deraf min fikse ide..

Jeg hoppede i Søstrene Grene og fik fat i noget garn. Og så er det bare i gang.. Selvfølgelig fik jeg slået for lidt masker op i første forsøg, så det blev pillet op. Andet forsøg fik jeg også slået for lidt masker op, men denne gang opdagede jeg det alt for sent - coveret passede, men det sad aaaalt for stramt. Jeg fik det dog lavet færdig. Men endte med at lave en mere, som sad mindre stramt, men med samme mønster. Og endelig fik jeg det til at lykkes som jeg ville :D

Og så skulle der hækles en snor til om halsen - her blev jeg inspireret af For 2 kr blandet's nøgleringssnor, som hun har hæklet ud fra Karen Klarbæks opskrift på hæklet armring. I først omgang hæklede jeg den i sort bomulds garn og syede det sammen med pink akrylgarn. Men jeg synes ikke det passede sammen med mobilcoveret. Desuden synes jeg at den var for kraftig. Så jeg hæklede den i grå, som coveret, men i stedet for 4 omgange, så lavede jeg kun 3 omgange, og det er jeg meget tilfreds med :D Og den er blevet testet og godkendt :D Faktisk fik min mor det overskydende cover, som hun blev rigtig glad for - win win!

Med den sort/pink'e snor

Med den grå

onsdag den 11. juli 2012

Helga'er

Jah, det er faktisk så længe siden at jeg har fået blogget, at jeg har nået at hækle hele 2 Helga'er. De var en del af en bestilling på tre til en kollega.
Desværre fik jeg ikke taget et billede af den lilla udover med mobilen. Og  min mobil er bare ikke fancy nok til at kunne downloade app'en, så jeg kan uploade det her på siden.. Så i må nøjes med at nyde hende her.. :D


Hulu bulu.. Lotte hvo'r du henne...

... Jamn ka du ik se mig, jeg er jo li'e her..

Jeg ved godt, at jeg har været en dårlig blogger på det sidste.. Og undskyldningerne er mange:

- der er ikke timer nok i døgnet
- jeg skal også lige * indsæt opgave her*
- Jeg har opdaget at netflix er en fantastisk opfindelse!!!
- jeg hækler på livet løs
- der rent faktisk har været solskin
- jeg har haft travlt med at arrangere ferie
- jeg har snart sidste dag i børnehaven :(
- kæresten har været hjemme!!!
- jeg har fået svar på blodprøverne..

Hvorfor der snart kommer en masse indlæg fra mig igen:

- jeg har hæklet en masse, bla 2 Helga'er, mobilcover, kaktus og andre spændene sager
- ferie til bulgarien
- Sidste dag i børnehaven og hva så nu?
- hvorfor det at have kat kan være et helvede
- netflix er en fantastisk opfindelse
- jeg har opdaget at jeg kan blogge fra mobil/ iPad (jajajaja jeg er langsom)
- masser af regnvejrs dage :(
- jeg har fået svar på blodprøverne..
- søvnløse nætter ( når jeg alligevel ikke kan sove, når kæresten ikke er hjemme, kan jeg lige så godt blogge)

Bare lidt søvnløsheds vrøvl fra mig, så i kan se, at jeg ikke er gået helt i hi..
Og første indlæg på bloggen via iPad, oh du fagre nye verden..
Og så er jeg kommet op på hele 20 faste læsere! Jeg havde nu aldrig troet nogen ville følge mit vrøvl fast, endsige ( wow fancy ord der Janni - nu er det vist sengetid) .... Hvor kom jeg til, nå ja, endsige kommentere på mine indlæg. Tusind tak for det! Jeg sætter stor pris på det, og det må udløse en give Away snart :D

NU må jeg vidst hellere sove, for det bliver en håååård dag i børnehaven i morgen... 10-12 voksne og max 30 børn... Uuh jeg elsker somerferietiden..
Sov godt derude...