torsdag den 8. marts 2012

Arbejd arbejd..

Ja, der bliver stadig hæklet i stor stil. Faktisk har jeg gang i flere projekter på en gang.. Før jeg tog til USA gik jeg i gang med det lilla tørklæde, samtidig havde min lillebror bestilt et halsrør i gråt garn fra mig, jeg købte noget super lækkert garn fra Yarnfreaks webshop og en hæklenål str 12. Meningen var, at jeg skulle hækle den på de to 8timers flyveture (og i usa). Det lilla startede jeg med at lave med en nål 4, men det blev simpelthen for tæt og ikke blødt nok. Så jeg pillede det hele op igen (efter en del overvejelse) og startede med at lægge garnet dobbelt og så bruge nål 12 i stedet og se lige forskellen mellem billede 1 og 2. Jeg elsker den og bruger den hver dag. Jeg har brug denne opskrift fra Yarnfreak.
Det grå halstørklæde til min bror tog dog lidt længere tid end beregnet, så det er godt, at jeg kan bruge min arbejds pause på lige at hækle lidt. Efter jeg blev færdig med halsrøret gik jeg i gang med en ny Elg, ikke en Helga denne gang, men en Hubert i hvid, grå, sort og lime (så lækker) og så har jeg gang i en uro med bondegårdsdyr fra Maja Hansens bog. Men så har jeg vidst heller ikke flere projekter i gang nu.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar