Hudløst ærligt - Om at føle sig som modeklovn..

De fleste kvinder kender nok dette scenarie. Vi skal til fest. Vi står med hovedet inde i skabet, og bladrer gennem tøjet.. Hvad skal vi dog lige tage på.. Tager et sæt frem, prøver det på, forkaster det, finder et andet osv. Måske kommer Kæresten forbi og spørger, hvorfor man ikke har fundet noget tøj endnu.. Og så er det den klassiske kommentar kommer - JAMN jeg har jo ikke noget.. eller jeg ved ikke, hvad jeg skal tage på - eller - helt ærlig, ser jeg tyk ud i den her.. *Jeps - det har jeg rent faktisk fået sagt.. *

Og så er der jo også lige accessories og MAKE UP.. Og især make up kan være totalt angstprovokerende for mig. Men det er jo nærmest et indlæg for sig selv. Det eneste jeg føler mig tryg ved at bruge er Mascara til hverdag og eyeliner og evt lidt øjenskygge, dog kun ensfarvet.. det der med smokey eyes ender altid med, at jeg ligner en vaskebjørn... Jeg har et par gange eksperimenteret med foundation, men jeg synes ikke rigtig, at jeg kan finde den rigtige nuance.. og skræk scenariet er at ligne en dejskraber (en med aaalt for meget foundation på og tydelige kanter), så det er jeg gået fra igen. Jeg har dog fundet et nyt vidunder produkt, for sådan en make up klovn som mig.. Garniers BB cream - Cremen beskytter mod alderstegn, giver fugt som en dagcreme og farve som en foundation. Ud over det fungerer den også som en primer, minimerer porrer, dækker urenheder og indeholder SPF 15. - Helt perfekt! Og min hud ser faktisk ret lækker ud.

Men hvorfor skriver jeg så det her indlæg.. jo, altså. Jeg har altid følt mig lidt socialt akavet. Jeg har aldrig rigtig førhen gået super meget op i mit udseende. Jo da, jeg har da en mening om, hvad jeg har på. Men jeg har aldrig rigtig være syndelig mode interesseret. Nu er det ikke sådan at jeg er gået helt i den anden grøft og nu er totalt mode interesseret. Men jeg går mere og mere op i, hvad jeg vil have på, prøver at sætte ting sammen efter hvad jeg synes om (får inspiration i bybilledet osv). For jeg vil jo gerne se lækker, trendy og godt ud.

Men der er maaange ting, der lige skal tages højde for.. Bl.a. højde, vægt, kropsform og hudtype.. Amen, det er sq da en jungle, når man som mig er lav (ca 164cm), vejer lidt for meget (nej, jeg skriver sq ikke min vægt her, men at tabe 10kg ville ikke gøre noget...) og så er der lige kropsformen - æble, pære, timeglas og lige op og ned.. tjaaa... Jeg har faktisk talje, men brede hofter. Fladt underliv, men udpræget topmave (der er blevet taget for en gravid mave på en dum dag !), Så jeg er i tvivl om hvilken kropstype jeg hører til. Og hvordan klæder man sig så lige?

Jeg kan godt lide at gå i butikkerne og se på det lækre tøj, finde noget fra som jeg kan lide. Og så er det jo at tøjet skal prøves... PANIK.. Når den rigtige størrelse er fundet (hvilket kan være noget af en nedtur indimellem - min indre monolog lyder lidt ala - christ skal jeg virkelig bruge den her størrelse - Goosh du trænger til at tabe dig!!) og jeg ser mig selv i spejlet, så kommer tvivlen. Sidder det nu også rigtigt på mig? Er jeg ikke lidt for tyk til den? Kan jeg nu også bære det? OSV osv osv.

For et stykke tid siden var jeg på outlet messe med Kæresten, og han undrede sig over, at jeg havde brug for hans meninger om tøjet, og sagde han noget negativt om det, eks. det så konet ud eller lignende, så forkastede jeg tøjet med det samme. Det kunne han ikke helt forstå. Men sagen er den, at jeg ikke helt stoler på mig selv, når det kommer til tøj..

En eller anden gang kunne jeg vildt godt tænke mig at komme i hænderne på f.eks. Trinny og Susannah , en stylecoach, personlig shopper - i det hele taget få en makeover og få en masse tips til, hvordan jeg klær mig bedst muligt. Det koster desværre bare en halv bondegård. Så jeg må vel bare prøve at læse mig til det.. Men igen.. jeg kommer jo hele tiden til at tvivle på mine valg..