Imorgen..

Puha, masser af følelser summer rundt i kroppen på mig, nervøsitet, glæde, frygt, spænding, gru og alt der imellem. Jeg skal til jobsamtale i morgen eftermiddag.Okay, den gentager vi lige igen, JEG SKAL TIL JOB SAMTALE I MORGEN!!! For s&/#&%¤#, hvor føles det bare godt at sige. Det er en første siden jeg blev ledig for 13mdr siden.. ja, hele 13mdr siden.. Og endelig, eeendelig kom det opkald jeg har håbet på, siden jeg sendte de første ansøgninger afsted.

Jeg havde dog lidt på fornemmelsen (måske mest af alt et håb) at opkaldet ville komme, da de sendte et svar på, at de havde modtaget min ansøgning, hvori der stod, at de efter fristen var udløbet, ville lade høre fra sig :D Men jeg turde ikke håbe alt for meget. Og jeg er ret sikker på, at jeg lød meget hmm.. overrasket, glad og ikke særlig sammenhængende i telefonen.

Jeg formåede da også lige at lave et badutspring, grine fuldstændig uhæmmet, for så at bryde sammen i gråd efter opkaldet. Og midt i min tudetur ringer Kæresten op over Skype (han er i USA på job). Han bliver selvfølgelig ret forskrækket, men da jeg får forklaret hvorfor, så jubler han i den grad også !
Og siden da har jeg i den grad prøvet at forberede mig. Kæresten var så sød at sende mig et par gode links til, hvad man kan gøre for at forberede sig, hvilke spørgsmål man kan forberede sig på osv. Så dem har jeg været i gang med at besvare.

Lige nu er der virkelig lang tid til jeg skal til samtale i morgen. Lige nu er jeg meget positiv, I got this!. Men jeg ved også, at når jeg går i seng i aften, så kommer tvivlen. Og jeg kommer til at second guess mig selv, gøre mig selv mindre værd end jeg er. Men det skal nok ændre sig, når jeg kommer i gang igen i morgen formiddag. For jeg VED, at jeg er en god og engageret pædagog. Det er den helt rette hylde for mig, og jeg eeeelsker jobbet! Og så er det i den målgruppe jeg allerhelst vil arbejde med. De 6-10 årige i DUS, som det hedder her oppe.

Men for at det ikke bare skal blive en lang tekst, så skal I da lige se den færdige Hyggefant, som er blevet så god, at Kæresten har bedt mig lave en til os!