onsdag den 21. marts 2012

DIY - Læderarmbånd i piskeflet

Her kommer en lille DIY på, hvordan man laver læderarmbånd i piskeflet.
Materialerne har jeg købt hos Creativ Company. og vedhæng har jeg dog fundet i Bilka. Er der sneget sig fejl ind, eller noget, der er uforståeligt, så spørg endelig :D

Du skal bruge
Lædersnører i 2mm
Enderør (dia. 8mm)
O-ringe
Karabinehage eller lignende låse
Saks
Kontaktlim
Evt Kuglestilke og perler til vedhængene.

Klip 4 stk lædersnører á 60cm, bind et stk snor om midten, så du har 4 snører på hver side.

Tag den øverste snøre på venstre side, før den over mellem snøre 2 og 3, og derefter føres den tilbage til venstre side, nederst.

Derefter tages øverste snøre i højre side, som nu lægges over og ned mellem 2 og 3 i venstre sidde og føres tilbage, så den nu er nederst. (Husk at stramme til) Fortsætte med at skifte side.

Her lidt tydeligere vist, hvordan den lilla snøre (nr 1) kommer ned mellem 2 og 3, og bliver ført tilbage og nu er sidst.
Fortsæt med at skifte side. Og husk at stramme til.

Afsluttes med et stykke tape for at holde det hele fast, mens du gør klar til at sætte enderør på.

Kom en klat kontaktlim ned i enderøret, klip det øverste stykke af fletningen og sæt fletningen fast i enderøret.

Sådan.

Det færdige armbånd, nu med vedhæng.

Forskellige variationer.

2 kommentarer:

  1. Tak for den DIY - Nu tror jeg da jeg skal prøve det af ved lejlighed. Har tit undret mig over hvordan man gjorde det:-) God weekend til dig.-)

    SvarSlet
  2. Hej Janni :o)

    Sikke en fin DIY. Jeg har godt nok ikke prøvet den efter endnu, men det ser vældig god og instruktiv ud.

    Derfor har jeg også tilladt mig at linke til den i den gruppe, vi har på facebook, der hedder FletteForum. Det håber jeg er ok.

    De bedste hilsner fra Susanne
    http://recyklisten.blogspot.dk/

    SvarSlet