Update - på det der blødningspjat

Jeg var jo til tjek fornyeligt hos gynækologen. Det er altid underligt at komme der op. Mest fordi jeg aldrig rigtig føler, at der kommer noget ud af det. At jeg er lidt af en prøveklud.
Og den her gang var ikke meget anderledes. Lægen spurgte ind til de ting jeg havde prøvet, tjekkede de forskellige blodprøver jeg havde fået taget - alt normalt SUK. Spurgte ind til om jeg havde fået undersøgt maven ?!? Det kom der dog ikke mere ud af.. Jeg skal dog sørge for at få taget en ny livmoderhalsskrab - da det er et stykke tid siden sidst..

Og så blev jeg sat på en ny pille - mini piller.. Den eneste type jeg endnu ikke har prøvet. Jeg er efterhånden snart prøvet alt andet. Så jeg forstår godt, at de begynder at komme ud på glatis med, hvad dælen der skal ske med mig. Især fordi der ikke er noget der virker. Eller.. virker i mere end 2-3 mdr. TOPS. Og så er det "back to normal" med ca 17-21 blødnings dage og 7-10 dage uden.

Damn jeg er ved at være godt træt af det her pis.. Vi er godt inde i det 5 år med de her lorte problemer, og det begynder seriøst at slide på mig - uanset, hvor afklaret jeg virker udadtil med det, så nager det mig hver dag, når jeg bliver konfronteret med det. Jeg tør ikke tage nogen steder uden at have tasken fyldt med både det ene og det andet - just in case.. Og jeg er begyndt at tælle på fingrene i forhold til vores charterferie - kan jeg være så heldig at undgå blødning der? Med min track record, så må jeg nok hellere have det hele med...

Men det var et sidespring. Tilbage til samtalen med gynækologen/lægen. Jeg fik også snakket med hende om min største frygt, eller. Det blev en meget kort samtale. Jeg bragte op, at kæresten og jeg så småt er begyndt at snakke om børn, og at jeg var meget i tvivl, om jeg kunne, når jeg nu bløder, som jeg gør. Og meget hurtigt sagde hun, at vi lige finder tid til, at jeg kan få taget et par blodprøver, og så får vi fundet ud af det..

PUHA! Spørg lige om jeg er ved at blive nervøs - for ikke at sige, at jeg er BANGE.. 
Tingene er begyndt at rotere ret meget i maven og hovedet. Det er onsdag og torsdag i næste uge, at blodprøverne skal tages. Hvornår jeg får svar, ved jeg ikke helt.. jeg tør slet ikke tænke tanken - hvad nu hvis..!  Så går det helt galt. Det kan jeg slet ikke håndtere. Og vupti ryger hånden til munden med slik/snask/mad der bare ikke er godt for mig. Og så kommer den dårlige samvittighed. Fandens til ond cirkel!

På bonus siden har der ikke været nogen somhelst aktivitet med mine lorte bartholinitter. Faktisk har der været så meget ro på den front, at jeg er begyndt at håbe på, at det var sidste gang, de stak deres grimme hoveder frem. Tingene går så godt, at jeg begynder at få et normalt forhold til min krop igen (så normalt som det nu kan blive med de lorte blødninger)
Så lidt bonus er der oven i al den her usikkerhed.. Nu skal jeg bare lige have svar på de blodprøver - og det skal jo helst være positivt!! Så kryds lige fingre ik? :D