lørdag den 5. november 2011

Pjuske

 Så blev det tid til en lille fortælling om min første kat - Den første der var min helt alene :)
Jeg fik Pjuske d. 21/6 - 2004. Den gang var hun bare et lille skravl. Så sød og nuttet. Med tiden har hun vokset sig større, men stadig lige sød. Hun er en rigtig mor-kat. Hun kan være rigtig sky over for fremmede, gemmer sig helt væk. Eller ligger i sin hule i kradsetræet med store bange øjne. Men efter en times tid våger hun sig frem, snuser og lader sig nusse. Over for mig og kæresten er hun noget af det sødeste og blideste. Hun kommer altid om aftenen, når vi har lagt os til ro (og er stille), så skal hun op i sengen og putte. Hun har meget faste rutiner med, hvad hun gør. F.eks. skal hun ALTID grave mad og vandskålene til..
 Og så har hun de kæreste gryntelyde og snorker, når hun sover :)
Bliver hun nusset det rigtige sted, så kan det indimellem ske, at hun savler lidt.
Vi har efterhånden haft en del år sammen, mig og Pjuske. Og ingen tvivl om, at hun har en speciel plads i mit hjerte. Og jeg bliver stadig lige rørt, når hun på hendes lidt forsigtige måde hopper op til mig i sofaen, for at komme og putte på skødet af mig - eller bare ligge ved siden af, for at være nær ved mig :)
Baby Pjuske - Så sød og kær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar