Jeg har, når jeg tænker tilbage, altid haft problemer med min blødninger og min menstruation. Ikke som sådan med kraftige smerter, selvom jeg var til læge om det på et tidspunkt, hvor han anbefalede, at jeg tog Ipren. Nej, mit problem har nok været at mine blødninger nok altid har været meget uregelmæssige og langvarige. Jeg husker specielt en episode omkring 8.kl, før jeg kom på p-piller, hvor jeg gik 17 dage med blødning. Heldigvis ændrede det sig, da jeg kom på p-piller.
Og i flere år var der slet ingen problemer. Jo, der var da enkelte episoder med kraftige smerter, men ikke noget jeg tænkte over. Smerter er jo en del af det, som mange oplever. Det er først omkring 2007(måske endda sidst i 2006 - jeg husker ikke helt præcis starten), hvor det rigtig begynder. Det starter ud med, at jeg begynder at pletbløde midt i min periode med p-piller. Ikke noget jeg tænkte rigtig over, det var bare irriterende. Efter noget tid med det, nok en 5-6mdr på den her måde, så beslutter jeg mig til at gå til lægen med det, for det er jo irriterende at pletbløde nogen dage midt i det hele.
Nå, men lægen foreslår så, at jeg tager dobbelt dosis p-piller i den periode, hvor jeg pletbløder. Og det prøver jeg så. Men det har ikke den ønskede virkning.
Så i november 2007 starter min egen læge så en anden behandling, som han kalder pensling. Det er en ret skrap ting, hvor han går ind og pensler mine slimhinder med et stof, der "brænder" dem af, så de bliver udskilt ved blødning og nye slimhinder kommer frem. Den behandling får jeg en 3-4gang, uden at det virker efter hensigten (noget jeg med tiden lærer - intet virker efter hensigten på mig åbenbart..)
Jeg får lægen til at give mig en henvisning til den gynækologiske afdeling på regionshospitalet i Viborg.
Det næste halve år lever jeg med mine blødninger og andet, da jeg er i gang med at færdiggøre min bachelor opgave på seminariet med en veninde. Oven i det hele står jeg mit i at gå fra min kæreste på det tidspunkt. Så jeg har mere en rigeligt at døje med. Det bliver til flere ture hjem til Skive i den periode, da det er rigtig hårdt for mig, meget mere end jeg egentlig var klar over på det tidspunkt. Jeg var på mange måder en Zoombie. Min veninde, der skrev opgave sammen med mig, var en kæmpe hjælp, og det er klart hendes fortjeneste at opgaven blev så god som den blev!
Kort efter jeg bliver færdig med min uddannelse flytter jeg tilbage til Skive, hvor jeg er født og opvokset. Jeg får hurtigt et job i en SFO, på min gamle folkeskole af alle steder. Alt imens jeg venter på at blive indkaldt til min første samtale på Regionshospitalet i Viborg.
torsdag den 18. august 2011
Del 1 - Hvordan det hele startede..
Etiketter:
Blødningsforstyrrelser,
Hormonforstyrrelser
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar