Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg får lyst til at skrive et indlæg, der sprudler af livsglæde og lykke..
Eller bare et indlæg, hvor jeg har noget positivt at fortælle.
Jeg havde faktisk en super fed aften og dag i går.. Jeg fik rykket nogle grænser. Tog faktisk chancen og tog ind på Heidis til et singleevent, hvor jeg reelt ikke kendte nogen. Jeg startede med at hygge hele dagen med M, som jeg lærte at kende til en single tøseaften.
Først var vi ude og spise, og så shoppede vi lige - fandt opturs bukser :D Ej det kræver lidt mere forklaring. Altså jeg er ikke den tyndeste. Men heller ikke voldsomt overvægtig. Men vi var inde i Nanna XL, hvor jeg forelskede mig i et par bukser, som selvom jeg prøvede deres mindste par, var alt for store :D:D:D:D
Så foreslog M at vi gik i Only og prøvede et par bukser, som hun havde, og tror i ikke lige, at jeg kunne klemme mig ned i et par M/L... Fandme optur, når man i flere år har nægtet at købe bukser i Only, fordi jeg ikke har kunnet passe dem før... !!!
Efter det var jeg med hende på Kattens Værn, hvor jeg nok ender med at blive frivillig ude. Det ligger ikke mere end 5min herfra.. Fedt ! Og man er jo ikke tosset med katte uden grund.
Nå, men M tager med mig på Heidis, hvor vi deler en Somersby, og så smutter hun. Og så samler jeg mod til mig og går ind i løvens hule :D Hold nu op nogle fantastisk hjertevarme kvinder, jeg møder der. De gjorde alle mine bekymringer til skamme. Og jeg havde det super hyggeligt sammen med dem! Altså lige indtil X'en kom.
Jeg havde håbet at han ikke ville dukke op. Så jeg ikke ville blive konfronteret med at skulle håndtere en situation, hvor jeg måske så ham sammen med en anden - ikke at han ville være så led at være det foran mig. Men fååk mit hjerte og hjerne går med det samme i overdrive og forestiller sig det værste.
Jeg tror, at jeg klarede det ok, at ingen mærkede på mig, hvor svært det var. Hvor ondt det gjorde at se ham hygge, snakke og more sig med andre. Jeg gjorde hvad jeg kunne for ikke at se for meget på ham. Holde øje med, hvem han snakkede med osv. For jeg VIL ikke være jealoux. Jeg vil ikke ødelægge noget for ham.
Men har set noget, opdaget noget, som har knækket mig fuldstændig i dag. Jeg har tudet og tudet. Og slet ikke kunnet fungere. Jeg hader virkelig at han stadig påvirker mig sådan. At han stadig betyder alt. Jeg er der, hvor jeg seriøst overvejer at bryde samtlige bånd, som jeg har til ham. Melde mig ud af grupperne og bare sig fååk det hele.
Men grupperne er det der giver mig netværk. Gode oplevelser, som jeg virkelig har brug for, så jeg ikke ender som en huleboer.. eller som den seriøst skøre kattedame, der aldrig kommer uden for en dør.
Men bare tanken om ikke at snakke med ham igen. At cutte ham fra mit liv gør ondt. Får det fysisk dårligt bare ved tanken. Og kan ikke helt undgå at se ham. For han vil være at finde i byen. Til singlearrangementerne. Og jeg vil løbe ind i ham i spar. Og jeg kan ikke bare ignorere ham. Men jeg må holde afstand. Lade være med at opsøge kontakten. For det smerter mere end det gavner, når det kun er mig der har behovet for at ses. For at snakke. For at tage del i hans liv.
For helvede. Hvornår blev jeg den her skrøbelige tøs, der går i stykker ved det mindste? Hvornår blev jeg til den her tudemarie, som ikke er til at stoppe igen? Jeg kan knap nok holde mig selv ud lige for tiden. Men at det er SLUT, og han er VIDERE.
Og så må jeg selv finde det der gør, at jeg kommer videre. Hvad og hvem det så bliver der kan det.
Viser opslag med etiketten savne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten savne. Vis alle opslag
lørdag den 5. juli 2014
fredag den 4. juli 2014
Bum bum bum... indsæt titel her...
Så sidder jeg her igen..
Forvirret og ked af det..
Ude af stand til at hive mig selv op af det sorte hul jeg langsomt graver til mig selv..
Sidst jeg skrev, ville jeg forsøge at komme videre med mit liv, cutte hvad jeg havde af forbindelse til ham. Det gik bare ikke rigtig. Jeg kan ikke. For jeg savner ham stadig. FUCK!
Først for nyligt fik jeg hentet de sidste ting, hvor vi så også havde en lang snak om den akavethed der er opstået mellem os. Om at ingen af os vil miste den anden.. Men at vi samtidig ikke aner, hvordan vi skal agere rundt om hinanden. Og vi aftalte at prøve at gøre nogen af de ting vi savner, som at mødes og se en film.. hvilket vi endnu ikke har gjort, men vi snakker lidt bedre sammen.. Selvom jeg stadig føler at det er mig der skal opsøge det.
At det stadig er mig, der hænger fast i fortiden. At det er mig, der ikke kan komme videre... Og det er nok heller ikke helt forkert. For der er oplevelser der skubber mig helt tilbage igen. Tilbage til gråden, håbløsheden og følelsen af at være ødelagt inden i.
Som da en dreng på job fortalte, at han havde set Ex'en komme sammen med en anden kvinde. At komme op i hans lejlighed og se rødvinsglas - efterladenskaberne af en hyggelig aften sammen med en anden..
Eller det værste af det hele - at være i samme facebook gruppe som ham, for singler i nordjylland. Se hans kommentarer på trådene, billeder af ham sammen med de andre singler, hvor han hygger sig.. Det er stadig som at få en mavepuster hver gang. Og fuck hvor jeg misunder ham hans udadvendthed og evne til at snakke med alt og alle.. Det falder ham så naturligt. Hvor jeg virkelig skal presse mig selv ud i det. Nej, det er ikke slemt, når først jeg er i gang.. men for helvede hvor er det bare svært at finde modet til bare at åbne munden.. (læs evt mit indlæg om at være Introvert/indadvent)
Jo jeg kommenterer også i grupperne.. forsøger at blive en del af det.. Jeg kan ikke helt finde ud af, om nogen af de ting jeg gør og kommenterer på er for at få ham til at lægge mærke til mig, få ham til at blive jealoux. Eller fordi jeg vil have andre til at lægge mærke til mig..
Jeg har indset, at jeg har brug for at blive komplimenteret, blive flirtet med, føle at nogen (næsten lige meget hvem - nej det passer ikke.. dem jeg synes er lækre)har lyst til at være sammen med mig.
Men jeg er bange for at falde i samme fælde, som før jeg mødte ex'en. Den gang, hvor jeg brugte sex som et våben, eller som en måde til at skjule, hvor desperat jeg manglede nærhed, intimitet og ømhed. Hvor hele min selvtillid var opbygget i og omkring min seksuelle formåen (eller mangel på samme)
Jeg er godt på vej til at ende samme sted. Jeg er så fucking usikker. Så træt af at se mig selv i spejlet.. Jeg hader min vægt, men samtidig kan jeg ikke fastholde mine intentioner om at spise sundt og motionere. Jeg har så mange overspringshandlinger.. Så mange måder at godt gøre over for mig selv, hvorfor det er ok at spise det usunde.. Jeg har seriøst en vilje som en regnorm.
Men jeg VIL tabe mig. Jeg VIL have det bedre med mig selv. Jeg VIL kunne tage steder hen uden at føle mig som en tyk trunte. Jeg VIL kunne se billeder af mig selv på nettet, uden at skamme mig, som da jeg så billedet fra rundbold arrangementet i går.
Mine tanker springer rundt. Ikke helt nemt at holde styr på det hele.. Jeg håber ikke at nogen læser det her udover mig.. For det er da ikke til at finde hovede og hale i for andre end mig.. ;D
For jeg savner ham stadig. Det piner mig at indrømme det. For jeg vil så gerne være den der kommer videre. Og være ok med det hele. Men jeg er så bange for den dag jeg ser ham med en anden. Bange for at bryde totalt sammen, når det sker. For det kommer til at ske, det er jeg ikke i tvivl om. Det kan godt være han siger til mig, at han ikke søger, men på det punkt tror jeg ikke på ham.. Der stikker usikkerheden sit grimme hovede frem, og hvisker, at selvfølgelig gør han det.. Og hvis ikke, så er han sammen med andre alligevel..
Fuck hvor er jeg da latterlig at høre på.. Sidder og snakke med mig selv om, hvorvidt jeg tror min ex knalder med andre... Tag dig for fanden sammen!!!!!!!
Forvirret og ked af det..
Ude af stand til at hive mig selv op af det sorte hul jeg langsomt graver til mig selv..
Sidst jeg skrev, ville jeg forsøge at komme videre med mit liv, cutte hvad jeg havde af forbindelse til ham. Det gik bare ikke rigtig. Jeg kan ikke. For jeg savner ham stadig. FUCK!
Først for nyligt fik jeg hentet de sidste ting, hvor vi så også havde en lang snak om den akavethed der er opstået mellem os. Om at ingen af os vil miste den anden.. Men at vi samtidig ikke aner, hvordan vi skal agere rundt om hinanden. Og vi aftalte at prøve at gøre nogen af de ting vi savner, som at mødes og se en film.. hvilket vi endnu ikke har gjort, men vi snakker lidt bedre sammen.. Selvom jeg stadig føler at det er mig der skal opsøge det.
At det stadig er mig, der hænger fast i fortiden. At det er mig, der ikke kan komme videre... Og det er nok heller ikke helt forkert. For der er oplevelser der skubber mig helt tilbage igen. Tilbage til gråden, håbløsheden og følelsen af at være ødelagt inden i.
Som da en dreng på job fortalte, at han havde set Ex'en komme sammen med en anden kvinde. At komme op i hans lejlighed og se rødvinsglas - efterladenskaberne af en hyggelig aften sammen med en anden..
Eller det værste af det hele - at være i samme facebook gruppe som ham, for singler i nordjylland. Se hans kommentarer på trådene, billeder af ham sammen med de andre singler, hvor han hygger sig.. Det er stadig som at få en mavepuster hver gang. Og fuck hvor jeg misunder ham hans udadvendthed og evne til at snakke med alt og alle.. Det falder ham så naturligt. Hvor jeg virkelig skal presse mig selv ud i det. Nej, det er ikke slemt, når først jeg er i gang.. men for helvede hvor er det bare svært at finde modet til bare at åbne munden.. (læs evt mit indlæg om at være Introvert/indadvent)
Jo jeg kommenterer også i grupperne.. forsøger at blive en del af det.. Jeg kan ikke helt finde ud af, om nogen af de ting jeg gør og kommenterer på er for at få ham til at lægge mærke til mig, få ham til at blive jealoux. Eller fordi jeg vil have andre til at lægge mærke til mig..
Jeg har indset, at jeg har brug for at blive komplimenteret, blive flirtet med, føle at nogen (næsten lige meget hvem - nej det passer ikke.. dem jeg synes er lækre)har lyst til at være sammen med mig.
Men jeg er bange for at falde i samme fælde, som før jeg mødte ex'en. Den gang, hvor jeg brugte sex som et våben, eller som en måde til at skjule, hvor desperat jeg manglede nærhed, intimitet og ømhed. Hvor hele min selvtillid var opbygget i og omkring min seksuelle formåen (eller mangel på samme)
Jeg er godt på vej til at ende samme sted. Jeg er så fucking usikker. Så træt af at se mig selv i spejlet.. Jeg hader min vægt, men samtidig kan jeg ikke fastholde mine intentioner om at spise sundt og motionere. Jeg har så mange overspringshandlinger.. Så mange måder at godt gøre over for mig selv, hvorfor det er ok at spise det usunde.. Jeg har seriøst en vilje som en regnorm.
Men jeg VIL tabe mig. Jeg VIL have det bedre med mig selv. Jeg VIL kunne tage steder hen uden at føle mig som en tyk trunte. Jeg VIL kunne se billeder af mig selv på nettet, uden at skamme mig, som da jeg så billedet fra rundbold arrangementet i går.
Mine tanker springer rundt. Ikke helt nemt at holde styr på det hele.. Jeg håber ikke at nogen læser det her udover mig.. For det er da ikke til at finde hovede og hale i for andre end mig.. ;D
For jeg savner ham stadig. Det piner mig at indrømme det. For jeg vil så gerne være den der kommer videre. Og være ok med det hele. Men jeg er så bange for den dag jeg ser ham med en anden. Bange for at bryde totalt sammen, når det sker. For det kommer til at ske, det er jeg ikke i tvivl om. Det kan godt være han siger til mig, at han ikke søger, men på det punkt tror jeg ikke på ham.. Der stikker usikkerheden sit grimme hovede frem, og hvisker, at selvfølgelig gør han det.. Og hvis ikke, så er han sammen med andre alligevel..
Fuck hvor er jeg da latterlig at høre på.. Sidder og snakke med mig selv om, hvorvidt jeg tror min ex knalder med andre... Tag dig for fanden sammen!!!!!!!
fredag den 17. maj 2013
Hey se mig, jeg skriver blogindlæg
Hold da op, tiden flyver. Lige pludselig er der gået 9 mdr siden mit sidste blog indlæg. Hvad sker der lige for det? Undskyldningerne er mange, nogle er endda bedre end andre.. Og hvad er der så lige sket siden? Og hvorfor skriver jeg først nu? Kommer jeg til at skrive flere blog indlæg? Alt det og meget mere vil jeg prøve at svar på over de næste par linier. :)
Jeg fik jo en stilling i DUS2 her i Aalborg i september, i starten var det kun ment som en midlertidig stilling indtil jul. Og efter 1år og 3mdr som arbejdsløs (dog med ½år i aktivering) så var jeg mere end klar til at komme i arbejde og bevise mit værd. For selvtilliden og selvværdet havde i den grad fået et knæk, noget jeg her efterfølgende i stigende grad har måttet indse og arbejde med. Til mit held, og selvfølgelig fordi jeg er en dygtig pædagog, blev min stilling forlænget indtil sommerferien. Og den sommerferie rykker desværre tættere og tættere på. Og lige pt ved jeg intet om, hvorvidt jeg bliver forlænget igen.. På den positive side, så har jeg fået mere erfaring, større netværk og tjent nogle timer op, i forhold til ny dagpenge periode..
På den negative side, så har jeg ikke tjent nok timer op, dvs jeg har ca 6mdr tilbage på dagpenge. Og det der med at søge arbejde er stadig verdens hårdeste job.. !!!!!!
Kæresten og jeg var i Las Vegas i november 2012, en super fed ferie og helt ubeskrivelig.. Men på et eller andet tidspunkt vil jeg da prøve at komme med nogle gode pointeres til mine does and donts, masser af billeder og mine oplevelser i Sin City.
På det kreative område sker der også en masse, der bliver stadig hæklet i stor stil, jeg leger lidt med andre materialer eks. læder, og der bliver stadig tegnet/doodlet. Og jeg er kommet på instagram,efter jeg har fået en iphone 5, hvor kameraet faktisk er ret godt.. faktisk så godt, at jeg sjældent bruger mit digitaltkamera. Til dem der er interesseret, så hedder jeg ccatlady84 på instagram.
Kæresten er begyndt at overveje at skifte job (eller jobbeskrivelse eller hvad der nu kommer til at ske), hvad det kommer til at betyde for vores forhold, og vores hverdag er ikke til at sige endnu, meget afhænger af det job han ender med.. Men jeg vil dog se frem til at få en mere normal hverdag med ham. For skal jeg være helt ærlig, og det skal jeg jo helst, så er det ikke nemt at have en kæreste, der er væk 2-3uger og så er hjemme tilsvarende. For først skal jeg lige vende mig til, at han er væk.. så kommer savnet, og det slår indimellem ret hårdt.. og så kommer han hjem igen, og så skal jeg vende mig til, at han er hjemme (og forstyrrer de rutiner jeg nu har som "enlig")
Men hvad gør man ikke for at være sammen med ham man elsker?
Jeg vil i hvert fald hellere leve sådan her, end helt at undvære ham.. !!!
Hvad der kommer til at ske med bloggen, ja, det ved jeg ikke helt. Jeg ved ikke helt om det her blog indlæg er en ener, eller om det bliver starten på endnu en tørn med bloggen. Jeg håber i hvert fald, at lysten kommer helt tilbage. Godt nok har jeg haft flere blogindlæg mere eller mindre formuleret oppe i hovedet, men derfra og så komme til computeren og få det skrevet ned og postet.. der har været helt uhyggeligt langt, men måske hjælper det at jeg har fået iphone og kan poste indlæg og billeder derfra? Men nu må vi se, hvad der sker.
Tak fordi I stadig læser med :D
/Janni
Jeg fik jo en stilling i DUS2 her i Aalborg i september, i starten var det kun ment som en midlertidig stilling indtil jul. Og efter 1år og 3mdr som arbejdsløs (dog med ½år i aktivering) så var jeg mere end klar til at komme i arbejde og bevise mit værd. For selvtilliden og selvværdet havde i den grad fået et knæk, noget jeg her efterfølgende i stigende grad har måttet indse og arbejde med. Til mit held, og selvfølgelig fordi jeg er en dygtig pædagog, blev min stilling forlænget indtil sommerferien. Og den sommerferie rykker desværre tættere og tættere på. Og lige pt ved jeg intet om, hvorvidt jeg bliver forlænget igen.. På den positive side, så har jeg fået mere erfaring, større netværk og tjent nogle timer op, i forhold til ny dagpenge periode..
På den negative side, så har jeg ikke tjent nok timer op, dvs jeg har ca 6mdr tilbage på dagpenge. Og det der med at søge arbejde er stadig verdens hårdeste job.. !!!!!!
Kæresten og jeg var i Las Vegas i november 2012, en super fed ferie og helt ubeskrivelig.. Men på et eller andet tidspunkt vil jeg da prøve at komme med nogle gode pointeres til mine does and donts, masser af billeder og mine oplevelser i Sin City.
På det kreative område sker der også en masse, der bliver stadig hæklet i stor stil, jeg leger lidt med andre materialer eks. læder, og der bliver stadig tegnet/doodlet. Og jeg er kommet på instagram,efter jeg har fået en iphone 5, hvor kameraet faktisk er ret godt.. faktisk så godt, at jeg sjældent bruger mit digitaltkamera. Til dem der er interesseret, så hedder jeg ccatlady84 på instagram.
Kæresten er begyndt at overveje at skifte job (eller jobbeskrivelse eller hvad der nu kommer til at ske), hvad det kommer til at betyde for vores forhold, og vores hverdag er ikke til at sige endnu, meget afhænger af det job han ender med.. Men jeg vil dog se frem til at få en mere normal hverdag med ham. For skal jeg være helt ærlig, og det skal jeg jo helst, så er det ikke nemt at have en kæreste, der er væk 2-3uger og så er hjemme tilsvarende. For først skal jeg lige vende mig til, at han er væk.. så kommer savnet, og det slår indimellem ret hårdt.. og så kommer han hjem igen, og så skal jeg vende mig til, at han er hjemme (og forstyrrer de rutiner jeg nu har som "enlig")
Men hvad gør man ikke for at være sammen med ham man elsker?
Jeg vil i hvert fald hellere leve sådan her, end helt at undvære ham.. !!!
Hvad der kommer til at ske med bloggen, ja, det ved jeg ikke helt. Jeg ved ikke helt om det her blog indlæg er en ener, eller om det bliver starten på endnu en tørn med bloggen. Jeg håber i hvert fald, at lysten kommer helt tilbage. Godt nok har jeg haft flere blogindlæg mere eller mindre formuleret oppe i hovedet, men derfra og så komme til computeren og få det skrevet ned og postet.. der har været helt uhyggeligt langt, men måske hjælper det at jeg har fået iphone og kan poste indlæg og billeder derfra? Men nu må vi se, hvad der sker.
Tak fordi I stadig læser med :D
/Janni
torsdag den 27. oktober 2011
Stilhed
Jah, der har vidst været lidt stille herinde de sidste mange dage..
Som arbejdsløs så burde der jo være masser af tid til at blogge. Men jeg har de sidste to uger været afsted på jobsøgnings kursus. Og en af de eneste grunde til, at jeg synes det er rart, er at så kommer jeg da ud og får mødt lidt andre mennesker. Ellers har jeg en tendens til bare at sidde herhjemme og nusse med mine små krea projekter og de 3 misser.
Og savne manden, som lige pt har været i USA i 14 dage. Og meget tyder på, at han først kommer hjem om halvanden uge. SUK!
Jeg ved godt, at det skulle være ååh så sundt at savne.. Men nu synes jeg altså, at jeg er ved at have savnet nok. Nu må han godt se at komme hjem til mig igen !!! (og tage min fødselsdags gave med)
Mmmh, og der er masser af Chai the, som lige pt er yndlings drikken!
En lille DIY til Chai Latte:
Bryg theen i et højt glas, f.eks. Ikea's cafe glas. Kom ca 2/3 vand i, så der er plads til mælken. Lad theen trække lidt ekstra, det gør den bare bedre efter min mening. Mens theen trækker, så kan du hælde 1/3 mælk i et noget med låg, jeg bruger min meljævner med plads til 3dl. Sæt låg på og ryst godt, så der kommer masser af skum! Nu kan du enten hælde det op i glasset med theen, ved at forsigtigt tage skummet af og putte det i glasset, og derefter hælde mælken i. Eller du kan varme mælken op i microen = endnu mere skum - og så bruge samme teknik til at tage skummet af.
Slut af med at putte lidt sukker i og kanel på toppen - MUMS!
Abonner på:
Opslag (Atom)