fredag den 17. maj 2013

Hey se mig, jeg skriver blogindlæg

Hold da op, tiden flyver. Lige pludselig er der gået 9 mdr siden mit sidste blog indlæg. Hvad sker der lige for det? Undskyldningerne er mange, nogle er endda bedre end andre.. Og hvad er der så lige sket siden? Og hvorfor skriver jeg først nu? Kommer jeg til at skrive flere blog indlæg? Alt det og meget mere vil jeg prøve at svar på over de næste par linier. :)

Jeg fik jo en stilling i DUS2 her i Aalborg i september, i starten var det kun ment som en midlertidig stilling indtil jul. Og efter 1år og 3mdr som arbejdsløs (dog med ½år i aktivering) så var jeg mere end klar til at komme i arbejde og bevise mit værd. For selvtilliden og selvværdet havde i den grad fået et knæk, noget jeg her efterfølgende i stigende grad har måttet indse og arbejde med. Til mit held, og selvfølgelig fordi jeg er en dygtig pædagog, blev min stilling forlænget indtil sommerferien. Og den sommerferie rykker desværre tættere og tættere på. Og lige pt ved jeg intet om, hvorvidt jeg bliver forlænget igen.. På den positive side, så har jeg fået mere erfaring, større netværk og tjent nogle timer op, i forhold til ny dagpenge periode..
På den negative side, så har jeg ikke tjent nok timer op, dvs jeg har ca 6mdr tilbage på dagpenge. Og det der med at søge arbejde er stadig verdens hårdeste job.. !!!!!!

Kæresten og jeg var i Las Vegas i november 2012, en super fed ferie og helt ubeskrivelig.. Men på et eller andet tidspunkt vil jeg da prøve at komme med nogle gode pointeres til mine does and donts, masser af billeder og mine oplevelser i Sin City.

På det kreative område sker der også en masse, der bliver stadig hæklet i stor stil, jeg leger lidt med andre materialer eks. læder, og der bliver stadig tegnet/doodlet. Og jeg er kommet på instagram,efter jeg har fået en iphone 5, hvor kameraet faktisk er ret godt.. faktisk så godt, at jeg sjældent bruger mit digitaltkamera. Til dem der er interesseret, så hedder jeg ccatlady84 på instagram.

Kæresten er begyndt at overveje at skifte job (eller jobbeskrivelse eller hvad der nu kommer til at ske), hvad det kommer til at betyde for vores forhold, og vores hverdag er ikke til at sige endnu, meget afhænger af det job han ender med.. Men jeg vil dog se frem til at få en mere normal hverdag med ham. For skal jeg være helt ærlig, og det skal jeg jo helst, så er det ikke nemt at have en kæreste, der er væk 2-3uger og så er hjemme tilsvarende. For først skal jeg lige vende mig til, at han er væk.. så kommer savnet, og det slår indimellem ret hårdt.. og så kommer han hjem igen, og så skal jeg vende mig til, at han er hjemme (og forstyrrer de rutiner jeg nu har som "enlig")
Men hvad gør man ikke for at være sammen med ham man elsker?
Jeg vil i hvert fald hellere leve sådan her, end helt at undvære ham.. !!!

Hvad der kommer til at ske med bloggen, ja, det ved jeg ikke helt. Jeg ved ikke helt om det her blog indlæg er en ener, eller om det bliver starten på endnu en tørn med bloggen. Jeg håber i hvert fald, at lysten kommer helt tilbage. Godt nok har jeg haft flere blogindlæg mere eller mindre formuleret oppe i hovedet, men derfra og så komme til computeren og få det skrevet ned og postet.. der har været helt uhyggeligt langt, men måske hjælper det at jeg har fået iphone og kan poste indlæg og billeder derfra? Men nu må vi se, hvad der sker.

Tak fordi I stadig læser med :D
/Janni

Ingen kommentarer:

Send en kommentar