Viser opslag med etiketten hæklerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklerier. Vis alle opslag

onsdag den 29. august 2012

Mens jeg venter...

Puha.. puha puhaaa.. Nu har jeg været til samtalen og nu går jeg bare og venter på, at de får afholdt de andre fire samtaler, og får vorteret. Jeg krydser så meget fingre for at de vælger mig, for det lyder til at være en rigtig spændene stilling med masser af udfordringer og et super godt sted at arbejde..

Men mens jeg venter på at klokken nærmer sig det tidspunkt, hvor opkaldet kan komme, så vil jeg slappe af med mit nye hækle projekt, en god bog og noget tv.. Hvis jeg da kan få lov til det af Gaia..

Skønne efterårs farver fra Søstrene Grene

Hvad mon det bliver?
En af yndlings forfatterne
Ååååh ja.. lige der!

tirsdag den 28. august 2012

Imorgen..

Puha, masser af følelser summer rundt i kroppen på mig, nervøsitet, glæde, frygt, spænding, gru og alt der imellem. Jeg skal til jobsamtale i morgen eftermiddag.Okay, den gentager vi lige igen, JEG SKAL TIL JOB SAMTALE I MORGEN!!! For s&/#&%¤#, hvor føles det bare godt at sige. Det er en første siden jeg blev ledig for 13mdr siden.. ja, hele 13mdr siden.. Og endelig, eeendelig kom det opkald jeg har håbet på, siden jeg sendte de første ansøgninger afsted.

Jeg havde dog lidt på fornemmelsen (måske mest af alt et håb) at opkaldet ville komme, da de sendte et svar på, at de havde modtaget min ansøgning, hvori der stod, at de efter fristen var udløbet, ville lade høre fra sig :D Men jeg turde ikke håbe alt for meget. Og jeg er ret sikker på, at jeg lød meget hmm.. overrasket, glad og ikke særlig sammenhængende i telefonen.

Jeg formåede da også lige at lave et badutspring, grine fuldstændig uhæmmet, for så at bryde sammen i gråd efter opkaldet. Og midt i min tudetur ringer Kæresten op over Skype (han er i USA på job). Han bliver selvfølgelig ret forskrækket, men da jeg får forklaret hvorfor, så jubler han i den grad også !
Og siden da har jeg i den grad prøvet at forberede mig. Kæresten var så sød at sende mig et par gode links til, hvad man kan gøre for at forberede sig, hvilke spørgsmål man kan forberede sig på osv. Så dem har jeg været i gang med at besvare.

Lige nu er der virkelig lang tid til jeg skal til samtale i morgen. Lige nu er jeg meget positiv, I got this!. Men jeg ved også, at når jeg går i seng i aften, så kommer tvivlen. Og jeg kommer til at second guess mig selv, gøre mig selv mindre værd end jeg er. Men det skal nok ændre sig, når jeg kommer i gang igen i morgen formiddag. For jeg VED, at jeg er en god og engageret pædagog. Det er den helt rette hylde for mig, og jeg eeeelsker jobbet! Og så er det i den målgruppe jeg allerhelst vil arbejde med. De 6-10 årige i DUS, som det hedder her oppe.

Men for at det ikke bare skal blive en lang tekst, så skal I da lige se den færdige Hyggefant, som er blevet så god, at Kæresten har bedt mig lave en til os!



torsdag den 23. august 2012

Nyt på hæklefronten

Ja, der bliver stadig hæklet i stor stil. Jeg har lige hæklet en lille elg færdig. Samme opskrift som Helga'erne, men bare i enkelt tråd og 3mm nål. SÅ han er kun 25cm lang, og derfor heldigvis ikke så stor som de andre :D Resterne fra Søstrene Grene skulle lige bruges :D Regnede jeg med. Men der er stadig lidt tilbage, men så kan de bruges til mindre projekter.  Jeg har også en del stumper i mere pigede farver, der også ligger og venter :D

Derudover har jeg gang i af slutningen af min "Hyggefant", en hæklet elefant efter opskrift fra Stof og stil. Men mere om den, når den er færdig.
Og så har jeg købt garn ind til at hækle et bølge tæppe ala Drops babytæppe. Men også mere om det, når jeg går i gang.

Men i skal da ikke snydes for billeder af Holger, som Elgen er blevet døbt. Se de andre jeg har fået hæklet under etiketten Helga :D



onsdag den 18. juli 2012

Pas på den ikke stikker...

Jeg havde jo sidste dag i børnehaven i fredags (min aktivering var desværre slut)
Og jeg havde besluttet mig for, at de skulle have en lille gave. Og hvad ville være bedre end en hæklet gave, når de nu havde set mig hækle i næsten alle pauser derude??

Valget faldt på kaktusser som jeg fandt på denne side. Mønstrene er utrolig enkle og lige til.
Kollegaerne blev rigtig glade for mine bløde kaktusser.

Dagen var dog utrolig vemodig. det er svært at sige farvel til så mange dejlige børn og gode kollegaer. Jeg ville ønske jeg kunne blive derude, men desværre er der ikke lige midlerne til det. Men jeg skal helt sikkert derud på besøg igen.

Undskyld rodet på billederne :D




torsdag den 12. juli 2012

Mobilcover

Rundt om i blogland, er der poppet indtil flere variationer af hæklet mobilcovers op. Og inspireret af dem fik jeg en fiks ide. Jeg skal da også have et :D Jeg har i noget tid været træt af, at jeg sjældent har lommen i mit sommertøj, og derfor er nødt til at have mobilen i tasken - hvor jeg ikke kan høre den, eller konstant i hånden - hvilket er virkelig irriterende.
Deraf min fikse ide..

Jeg hoppede i Søstrene Grene og fik fat i noget garn. Og så er det bare i gang.. Selvfølgelig fik jeg slået for lidt masker op i første forsøg, så det blev pillet op. Andet forsøg fik jeg også slået for lidt masker op, men denne gang opdagede jeg det alt for sent - coveret passede, men det sad aaaalt for stramt. Jeg fik det dog lavet færdig. Men endte med at lave en mere, som sad mindre stramt, men med samme mønster. Og endelig fik jeg det til at lykkes som jeg ville :D

Og så skulle der hækles en snor til om halsen - her blev jeg inspireret af For 2 kr blandet's nøgleringssnor, som hun har hæklet ud fra Karen Klarbæks opskrift på hæklet armring. I først omgang hæklede jeg den i sort bomulds garn og syede det sammen med pink akrylgarn. Men jeg synes ikke det passede sammen med mobilcoveret. Desuden synes jeg at den var for kraftig. Så jeg hæklede den i grå, som coveret, men i stedet for 4 omgange, så lavede jeg kun 3 omgange, og det er jeg meget tilfreds med :D Og den er blevet testet og godkendt :D Faktisk fik min mor det overskydende cover, som hun blev rigtig glad for - win win!

Med den sort/pink'e snor

Med den grå

onsdag den 11. juli 2012

Helga'er

Jah, det er faktisk så længe siden at jeg har fået blogget, at jeg har nået at hækle hele 2 Helga'er. De var en del af en bestilling på tre til en kollega.
Desværre fik jeg ikke taget et billede af den lilla udover med mobilen. Og  min mobil er bare ikke fancy nok til at kunne downloade app'en, så jeg kan uploade det her på siden.. Så i må nøjes med at nyde hende her.. :D


lørdag den 12. maj 2012

Corporate Zombie...

En lille gave til Kæresten, der er kommet hjem i dag. Han er som så mange andre fyre meget fascinerede af Zombier. Og da jeg til jul fik et par hæklebøger, var det med en lille bagtanke. Jeg skulle da lave en zombie til ham. Og i Creepy Cute Crochet var der den helt perfekte zombie - en Corporate zombie. Kæresten arbejder for et større firma, et såkaldt mappedyr, så er det jo helt perfekt. Jeg synes dog ikke han er blevet helt perfekt..
Læg lige mærke til detaljen med kraven (og lad være med at se limrester og syninger ved håret)

Must. Have. BRAINS!

søndag den 15. april 2012

Masser af hækling..

Puha jeg synes, at jeg hækler en helt masse for tiden. Jeg har fået tre bestillinger på "Helgaer" af en kollega, lige som jeg er blevet færdig med Hubert. Og så var der jo også et hængeparti i form af et Kindle Sleeve, som jeg havde lovet at lave. Inspireret af Lutter Idyls mønster på hendes Iphone Cover 3, så besluttede jeg mig for at lave den med trekanter. Det krævede en del tællen masker, en masse kvadrat papir og flere forsøg, før jeg fandt frem til et brugbart og overskueligt mønster.

Jeg har brugt min egen DIY til at starte med, og så hæklet efter min mønster tegning, der er lavet i skala 1:1 (ca).
Og selvfølgelig skulle mine fine navneetiketter med på.
Nu er jeg spændt på at høre, hvad den heldige modtager siger til både Hubert og Sleevet. Jeg er i hvert fald ret hooked på det, og overvejer at lave en ny til mig selv. Med et lignende mønster - eller måske et helt andet..



Min fine etikette :D

Her kan i se mit mønster, som jeg har fulgt.

Overgangene er blevet meget pæne og skarpe.

lørdag den 14. april 2012

Uro færdig

Karen Ko

Helle Hest
The Gangs all here!

Say Cheeeeeeese
Færdig :D

Gaia kan ikke helt se fidusen..

fredag den 13. april 2012

Hubert



Så blev Hubert færdig. Endelig er jeg fristet til at sige.. for han har egentlig været færdig et stykke tid, jeg har bare lige skullet tage mig sammen til at sy delene sammen. Men nu er han færdig og klar til at blive givet som indflytter gave i weekenden :D

onsdag den 14. marts 2012

Uro

Det er et lidt dobbelttydigt blogindlægs titel, og det er meget bevidst. For samtidig med at jeg er ved at hækle en bondegårdsdyrs uro til min mor, så har jeg også en masse uro i kroppen.
Jeg er træt, så træt. Jeg har de sidste par dage gået rundt med en træthed i kroppen, hvor alt har føles som om det foregår i slow-motion. Jeg kæmper en kamp om at være nærværende og engageret på arbejde. Men så snart jeg kommer hjem, så falder jeg om på sofaen.
Jeg savner. Jeg savner min Kæreste så utrolig meget den her gang, godt vi nærmer os halvvejs mærket. Desuden tager jeg "hjem" til Skive i den her weekend. Jeg har fået planlagt en masse veninde-hygge med bedste-veninden, noget jeg glæder mig utrolig meget til. Det er ikke meget vi har set til hinanden her i det nye år. Noget, der efter min mening, skal ændres :D
Men oven i det hele nyder jeg det gode vejr, at have et givende arbejde, som jeg elsker (selvom det ikke er MIN arbejdsplads, så gør jeg det til min, mens jeg er der), mine 3 katte, der altid er en kilde til undre, glæde og nydelse, og så Kæresten. Der er så sød at sende en spontan besked, der gør mig glad i låget, når jeg er helt nede.


Gustav Gris


En meget overrasket Flemming Får

fredag den 9. marts 2012

I've got mail..

Så kom min lææænge ventede pakke fra Panduro Hobby! De har lige nu et oprydnings Sale med 70%! Så jeg kunne ikke dy mig, og shoppede lidt gode sager.. Dog er mange ting, noget der skal gemmes og bruges senere. Men jeg har en ide med det hele (selvfølgelig) Og hvis Kæresten læser med (hvad han sikkert gør) så  var det ikke særlig dyrt :D

Jeg har endda været i gang med at bruge lidt af tingene, til et navne skilt til mit skab ude på arbejde. Og så er der lige et lille sneak peak på den nyeste elg, som denne gang hedder Hubert.


5kr stk (også for papiret)

Kun 10 kr pr rulle og kassen med 5 ruller var også til 10kr !

Nu mangler jeg bare lige noget glas at bruge det på :D (20kr stk)

Jeg kunne ikke stå for dem..
Hubert - eeelsker farverne

Jeg synes den var meget passende til mig :D

torsdag den 8. marts 2012

Arbejd arbejd..

Ja, der bliver stadig hæklet i stor stil. Faktisk har jeg gang i flere projekter på en gang.. Før jeg tog til USA gik jeg i gang med det lilla tørklæde, samtidig havde min lillebror bestilt et halsrør i gråt garn fra mig, jeg købte noget super lækkert garn fra Yarnfreaks webshop og en hæklenål str 12. Meningen var, at jeg skulle hækle den på de to 8timers flyveture (og i usa). Det lilla startede jeg med at lave med en nål 4, men det blev simpelthen for tæt og ikke blødt nok. Så jeg pillede det hele op igen (efter en del overvejelse) og startede med at lægge garnet dobbelt og så bruge nål 12 i stedet og se lige forskellen mellem billede 1 og 2. Jeg elsker den og bruger den hver dag. Jeg har brug denne opskrift fra Yarnfreak.
Det grå halstørklæde til min bror tog dog lidt længere tid end beregnet, så det er godt, at jeg kan bruge min arbejds pause på lige at hækle lidt. Efter jeg blev færdig med halsrøret gik jeg i gang med en ny Elg, ikke en Helga denne gang, men en Hubert i hvid, grå, sort og lime (så lækker) og så har jeg gang i en uro med bondegårdsdyr fra Maja Hansens bog. Men så har jeg vidst heller ikke flere projekter i gang nu.


lørdag den 28. januar 2012

Nogen dage...


Aaargh dumme billede program vendte billedet forkert..Hmm, nogen, der kender et billedeprogram der virker til Blogspot?


Fun fact - Jeg er en læsehest, Bognørd, Book-o-man, og hvad man nu ellers kalder det. Og stolt af det.. :D Jeg læser utrolig meget i perioder. Og med meget, så mener jeg virkelig meget. Og jeg læser lige så godt på både dansk og engelsk. Lige for tiden foretrækker jeg faktisk at læse på engelsk. Jeg er nødt til at koncentrere mig mere end på dansk, og jeg læser/sluger bøgerne knap så hurtigt.

Når jeg læser, kommer jeg nærmest i flow. Jeg kan lukke alt omkring mig ude, kun koncentrere mig om det jeg læser - uanset hvor og hvad der foregår omkring mig. (Bare spørg min søster, hun kan med garanti fortælle mange historier om det )
For mig er det at læse lige som meditation er for andre. Det er min måde at koble af på, finde ro i det kaos der indimellem er omkring mig. Og det bedste er, at ved de rigtig gode forfattere, så er det næsten som at se en lille film.

Så lige i dag havde jeg bare sådan brug for at læse.. Jeg var i et rigtig underligt humør i formiddags, ked af det uden egentlig at vide hvorfor. Ved stadig ikke hvorfor. Men da jeg over middag havde fået snakket med kæresten (Skype er det bedste i verden, når han er afsted), tog jeg et smut på Aalborg bibliotek, som jeg eeelsker! De har så godt et udvalg af bøger, super lækker atmosfære og fantastisk personale (ja Rikke, det er dig jeg snakker om :D)

Fik en lille stak med hjem, den første er allerede slugt (den orange forside), og jeg er meget spændt på The Morganville Vampires af Rachel Caine. Jeg ved det godt.. Janni, du er 27, du læser da vel stadig ikke ungdomsbøger? øøøh jo - and so what? Nu er de lige den her type bøger, som jeg altid har været mest fascineret af - Fantasy genren. Magi, varulve, vampyre osv.. Og det danske udvalg er bare ikke godt nok.. (Lene Kaaberbøl er fantastisk, men udover hende, er der ikke mange der skriver synderligt godt)

Jo jeg læser da andet. Krimier ala Camilla Läckberg, Mari Jungstedt, Stieg Larsson osv :D og ja, så læser jeg også sødsuppe romantiske bøger.. Og så er der favorit forfatteren af dem alle Nora Roberts. Som dækker alle mine yndlings genrer - krimi, romantik og fantasy - Så perfekt. Plus hun har skrevet 200+ bøger eller noget i den stil... Hvoraf jeg har læst langt over halvdelen. Jup - luuuv her! (så meget at jeg har bøger af hende på 4 sprog - dansk, norsk, svensk og engelsk - who said crazy?)

Så min aften kommer til at bestå af bøger, og lidt hækling, når hovedet trænger til pause. I morgen bliver det nok det samme - med en håndboldt finale pause !