Viser opslag med etiketten Skrump dig glad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skrump dig glad. Vis alle opslag

onsdag den 15. august 2012

Livet og andre undskyldninger...

Ja, jeg er her stadig.. Sjovt som tingene nogen gange tager pusten fra en :D
Her er det bare livet og alle dens sjove krummelurer..

Jeg har her til formiddag leget søndag.. Og for mig betyder det: en god bog i sengen med minimum en af kattene hos mig i de 4 timer det tog at læse bogen.. nej, sluge den var det nok nærmere.
Bogen, hvis nogen skulle være interessere er Bed of Roses af Nora Roberts - bog 2 i Bride Quartet. Absolut min yndlings forfatter! Jeg har 45 af hendes bøger.. ja 45! Og hun har nok skrevet 200+.. Som jeg har læst de fleste af - med undtagelse af hendes serie under Pseudonymet J.D. Robb, som jeg bare venter på at komme i gang med (der er en 35 bøger i den serie)

Nå, der blev jeg afledt. Det sker indimellem, når jeg snakker om bøger - jeg har det med at fortabe mig i det/dem. Hvilket jeg altid er blevet drillet med af min søster, og Kæresten siger, at det er umuligt at komme i kontakt med mig.. Det kan jeg da ikke forstå :D Anyways, der blev jeg lige afledt igen...

Grunden til at jeg kunne lege søndag på en onsdag er jo, at jeg er en af de ret så uheldige, der står i arbejdsløsheds køen og bekymrer mig om, at den dagpenge periode lige nu virker aaalt for kort. Især når jeg allerede har brugt 1 år og snart 1 måned af min dagpenge periode.. Og stadig ikke en gang har været til en fucking eneste samtale :'(
Jeg begynder så småt at være desperat, for hvad fanden er det lige jeg gør galt.. Så dårlige er mine ansøgninger ikke. Og jeg har erfaring, jeg er faktisk dygtig - JA GU ER JEG (som i nok kan læse, så kæmper jeg for at holde fast i selvtilliden)
Jeg gjorde et kæmpe stykke arbejde i den børnehave, jeg var i aktivering i, de sidste 6mdr. Og alligevel sidder jeg her med en sur smag i munden, og fornemmelsen af, at der er noget i vejen med mig.
Frygter stadig at tjekke min mailboks hver dag - de evindelige afslag begynder seriøst at gøre ondt. I starten kunne jeg nemmere ryste følelsen af mislykket-hed af mig, men det bliver stadig svære. Ja, jeg ved godt at vi er en del ledige pædagoger i Aalborg, flere nu, hvor det nye kuld er kommet ud fra seminariet. Ja, jeg ved godt at der er et sted mellem 100-200 ansøgere per stilling, de søde afslag har været så venlige at inkludere den information. Men hvorfor er det ikke mig, der bliver valgt til en samtale? Hva dælan er det lige jeg gør forkert?

Aaargh hør mig lige, magen til selvmedlidenhed.. Pffft det er der ingen, der gider høre på. Så i stedet vil jeg sætte noget godt og aggressivt Rock på anlægget, finde hårfarven frem, så jeg kan få frisket de lyse rødder op. Så jeg kan blive en smoking hot brunette igen. Måske jeg skal spise lidt inden? Det ville nok være en god ide :D Oh jeg er tilbage på kur igen, for den dumme vægt sniger nærmer sig den grimme side af 79kg, og det går seriøst ikke! SÅ nu skal der ske noget. Især hvis jeg vil under 70, når vi skal til Las Vegas..

Har jeg ikke sagt noget om Vegas? SHAME on me :D Kæresten slyngede muligheden ud for noget tid siden - faktisk på vores ferie til Bulgarien, men mere om det senere. Min første reaktion var, det har vi da ikke råd til - da han begyndte at snakke bonus points på fly, hotel og billeje, så fik jeg julelys i øjnene. Og nu står vi med en dato i starten af november, flybilletterne er bestilt med bonuspoints - det eneste jeg har skullet give er afgifterne i lufthavnen, hvilket svarer til en togbillet til kbh på en god dag (= under en plovmand!!!!)
Så hvis jeg skal kunne sno mig ned i cocktail dresses og andre sexy sager, så hedder det salat og tun og andre slankelækkerier indtil november. Jeg skulle måske endda prøve det der motions noget.. UF! SÅ hvis der er nogen der har ideer til sådan noget motions noget, der ikke føles som motionstortur, så sig endelig noget :D

I skal da lige have et lille billede med.. Jeg glæder mig til om små 3 mdr.. 

mandag den 9. januar 2012

Julegaver :D








En lille parade af mine ovenud lækre julegaver - jeg har utrolig svært ved i år at sige, hvilke gaver der var de bedste -simpelthen fordi jeg fik så mange gode! Kun 2 gaver skulle byttes - og det var kun fordi jeg fik dobbelt af nogen ting. Jeg glæder mig rigtig meget til at give mig i kast med mine nye hæklebøger, jeg skal baaaare lige have styr på det med at læse de amerikanske måder at lave opskrifter på. Men de nye hæklenåle er allerede kommet i brug, og de er bare så lækre. De ligger helt perfekt i hånden. (De hedder Clover Soft Touch).
Min Kindle touch har jeg også haft i brug, og den ligger super godt i hånden og er så nem at finde ud af. Og så indviede jeg lige mine nye hæklenåle, da jeg lavede et sleeve til den :D
Opskrifts bøgerne gør det så meget nemmere at holde kuren her i januar, efter en ahømn svær julemåned, hvor jeg langt fra har holdt kuren - jeg har bøvlet lidt med bartholonit (igen igen) og det påvirkede humøret i den grad at jeg nok trøstespiste lidt for meget...

onsdag den 21. december 2011

Mmmh

Jeg eeeelsker chokolade. Og jeg elsker Summerbird.
Så hvad bedre end at få en Summerbird julekalender? 2 stk kvalitets chokolade - den perfekte dele julekalender.

Og selvom jeg er på kur, så må jeg godt synde lidt her i December. Og kæresten er også en stor tilhænger af kalenderen 

søndag den 18. december 2011

Søndag

For mig er søndagen altid hellig. Især i perioden september- februar, hvor NFL sæsonen er igang. Så sidder jeg plantet foran tvet kl 19 HVER søndag - klar til at heppe på mit favorit hold San Diego Chargers og brokke mig over kærestens New England Patriots...
Og sammen med NFL hører sig jo gerne lidt fast food agtig mad - Amerikansk stil. Men når jeg nu er på skrump, så går det jo ikke med Pizza, Pommes Frites, Wing eller Burger  - eller gør det?
Jo Burger kan vi da sagtens få. I Skrump dig glad er der en super god opskrift på burger med rod fritter og med et glas Coca cola light så er søndags menuen da også reddet. Og jeg skal hilse og sige, at det smager super lækkert !

søndag den 27. november 2011

Lækkerier fra slankekuren

Sådan kan aftensmad eller frokost også se ud, når man er på kur. Her er det filet med ostecreme. Bestående af røget filet smurt med friskost, viklet om grønne bønner. Og der til Tomat-mozzarellasalat. Mums - let og frisk. Det fik lige sat mig i sommerstemning for en enkelt aften :) 

tirsdag den 22. november 2011

Gave

Som jeg tidligere har skrevet om i dette blog indlæg, så er jeg gået på kur. Og siden den 17/10 har jeg tabt mig 5 kg. Hvilket jeg synes er ret godt efter den første måned.
Og det synes min dejlige kæreste også. Så i onsdags overraskede han mig med denne søde fugl.
Han er så stolt over, at jeg har klaret kuren så flot indtil videre, og at jeg er blevet så meget gladere :)
Og så synes han at jeg havde fortjent en lille gave.
En af grundene til, at han valgt lige præcis den her var, at den jo er skeløjet.. heheh..
Nu mangler jeg bare at finde det helt rigtige sted til den.

fredag den 28. oktober 2011

Skrump dig glad

Jeg er startet på kur.. Jeps.. KUR!
3 ferier på 4 uger, hvor 2 af dem var i fast food'ns eget land, har sat sine tydelige spor på min krop og vægten.. Aad ad ad!!!
SÅ nu kan det være nok. De kilo (og de andre der også er kommet til i tidens løb) skal væk væk væk!
Startvægten er på den dumme side af 80 :(, helt præcist ( 81,6kg ). Men det skal vi nok få ændret på!
Nu bliver der talt kalorier i stor stil, ud fra Charlotte Hartvigs bog: Skrump dig glad. Jeg har dog også haft fat i hendes to'er - Skrump dig smuk! Og jeg må indrømme, at jeg faktisk har det helt vildt godt med den her kur. Jeg har været på den i 1½ uge nu, og der er allerede røget 3kg. Super god start. Og som I kan se, så er der altså nogle læææækre opskrifter heri!
Kuren består af to valgmuligheder: Skrump Forte eller Skrump Regular.
Jeg har valgt at tage Regular, da den nok passer bedst til mig, og lidt mindre viljestyrke...
Morgenmad = 300 kcal
Middagsmad = 300 kcal
Aftensmad = 600 kcal
Og 2 mellem måltider á 100 kcal..
Men mere om hvordan kuren går over de næste mange uger..