Fandme ikke nemt at skulle starte forfra igen. Jeg orker det ikke..
Hvornår er det ok at begynde og være aktivt søgende igen efter at være gået fra hinanden? Tja det er jo ret forskelligt fra person til person.. Jeg synes nok selv, at jeg var lidt tidligt ude, da jeg i en hurtig beslutning her til aften besluttede mig for at tilmelde mig Singler i Nordjylland gruppen på facebook.. Men til min store overraskelse havde den et medlem jeg kender.. Endda rigtig godt.. Ex'en.. Og han tilmeldte sig for 3 uger siden..
Som at få en spand kold vand i hovedet!
Under hele vores forhold har jeg aldrig rigtig været jealoux. Det var mere end ok at han tog i byen med drengene. Også single vennerne. For han kom jo hjem til mig. Jeg var hverken usikker eller bekymret, når han fortalte om turene.. Jeg stolede på ham og vidste han var 100% loyal.
Hvorfor fanden bliver jeg så jealoux nu? Nu hvor vi ikke er kærester mere? Hvorfor føler jeg mig så usikker og ked af det nu?!? Hvorfor leder jeg efter skjulte meninger i alt han siger? Hvorfor mistede jeg pusten, da jeg forleden ved et tilfælde så ham komme kørende hjem til ham med en kvinde i bilen, som jeg ikke umiddelbart genkendte - og straks overvejede at finde på et påskud for at kigge forbi.. Ikke at jeg gjorde det, men at jeg havde lysten skræmmer mig!
Fandme nej om jeg vil være det her jealoux monster, der stalker sin ex og ikke vil give slip! I nat vil jeg græde over det der var og det jeg har mistet. I morgen tidligt vil jeg videre. Cutte de sidste bånd der binder mig til ham. Få hentet de sidste ting af mit i lejligheden.
Det skal være helt slut.
Jeg vil holde op med at skrive til ham, om han vil mødes og snakke. For det er jo alligevel akavet, når vi mødes. Han gør det jo kun, fordi jeg spørger.
Jeg gider ikke være ynkelig og savne noget, som tydeligvis er slut og ALDRIG kommer tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar