lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul!!!

I dag står den i julens tegn.
Vores juleaftens dag starter stille og roligt omkring middag. Middags maden er altid risengrød med kanelsukker, en smørklat smør og rød saftevand! Vi finder mandlen her, da mine søskende ikke er vild med ris a la mande. Som regel er gaven enten et spil, en film eller gave kort til biffen :)
Eftermiddagen bliver brugt på hygge og spil, evt en lang gå tur. Mine søskende og jeg står for at pynte juletræet, mens min mor forbereder maden. Og selvfølgelig er Disney's Juleshow et af højdepunkterne. Det er bare ikke jul uden.

Mmmh.. aftensmads tid. Vi får altid flæskesteg og et lille stykke and, masser af hvide kartofler, indimellem brune (selvom mor hader at lave dem) og masser af brun sovs! (og lidt franske kartofler til). Og vi spiser til vi kan trille rundt om træet. Børnene tager af bordet, mens mor tænder lysene på træet.
Og så går vi alle ned og siger IIIIiiiih, ååååh så flot :)
Og der skal selvfølgelig danses om juletræet og synges (hvilket selvfølgelig ikke lyder godt - gør det det nogen steder???)

Da vi ikke er så mange, og der sjældent er små børn - udover min lillebror :P (som er 21) Så har vi en tradition med, at vi skiftes til at vælge en pakke, der bliver givet væk, og så sidder vi og ser den bliver pakket op og guffer juleslik. Rigtig hyggeligt.

Glædelig jul

Ingen kommentarer:

Send en kommentar