Tankemylder

I disse dage er mit hovede fyldt af tanker. Rigtig rigtig mange tanker. Alle sammen omkring projekt baby. Egentlig er det mig meget i mod at kalde det projekt baby. Det har sq egentlig en negativ klang. Projekt baby.
Det lyder som om jeg ikke har andet at gå op i.

Men det har jeg egentlig heller ikke. Lige nu går alle mine tanker, valg og handlinger kun ud på en ting. Hvordan jeg kan opfylde min alt overskyggende drøm. At blive mor. At stå med mit eget lille barn i armene.

Tankerne om hvad der kunne være lige nu fylder også meget. Jeg har en kollega, der i går postede et billede af deres nyfødte dreng på facebook. Og mens jeg skrev tillykke på hans væg, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at jeg selv ville være tæt på termin. At min mave ville strutte, at jeg ville kende kønnet. At jeg på en gang ville være frustreret, utålmodig og helt ekstremt lykkelig!
Jeg har tudet, jeg har rastet og jeg har drømt så mange gang. Men maven er stadig tom. Tilbage har jeg kun billedet og de diffuse følelser og oplevelser fra sygehuset

Mange af mine tanker går også på fremtiden. Hvordan ser den ud, hvad skal der ske. Kan vi lave en øko baby eller skal vi have hjælp af den ene eller anden art. Vi startede officielt med at prøve i november, da min læge gav mig 3mdrs pause - min krop havde brug for ro efter min blindtarms betændelse og efterfølgende komplikationer. Vi har siden november, prøvet, været til læge et par gange, for at få taget blodprøver, for at finde ud af, om jeg har æl (ægløsning). Indtil videre har der ikke været positive svar.

Jeg VED godt, at vi ikke har prøvet længe, men årh hvor er jeg utålmodig. For jeg ville jo helst være gravid i går. Jeg ville helst gå i boblen nu, og bare glæde mig til at skulle fortælle alt og alle at NU var det vores tur. Men ting tager tid, alt for lang tid.

Hvad gør jeg selv? Jeg bruger to apps og alm blødnings skema, for at holde styr på blødninger - for at få en ide om, hvornår jeg kan have æl.
Jeg tager alle de rigtige vitaminer. Jeg prøver at spise efter KISS - det går ikke altid lige godt, men jeg vil og jeg skal gøre det. Min krop har det også meget bedre med den her mad. Det føles rigtig.

Men det hele fylder i mit hovede, og som min læge sagde, så er mine tanker og mit eget press den aller værste fjende. Men jeg har så svært ved at give slip og slappe af. Jeg har virkelig følelsen af, at tiden løber fra mig, og det er snart for sent.

Jeg har i de sidste par cyklusser haft flere smerter, end jeg har prøvet før. Både ved formodet æl og ved mens. Jeg er oppustet og min mave er utrolig følsom, og har været det siden jeg var indlagt i sommers, nu snart 8 mdr senere. det er som om min mave aldrig helt er kommet i orden.

Jeg ved godt, at jeg kun er 31, og mange få børn i den her alder. Men alligevel kan jeg ikke helt slippe tanken om, at jeg har travlt, og for hver måned der går, jo sværere vil det blive for os. Jeg bruger alt for meget tid på pinterest - hvor jeg laver hemmelige opslagstavler om alt fra ting jeg ønsker at lave, til værelses inspiration og ønske ting, tøj osv osv. Derudover læser jeg dagligt på min-mave.dk. Et debatforum for dem der ønsker at blive gravide og dem der er det. (Gudskelov kan man vælge mange debatter fra - dem med graviditet og små børn) Jeg har fået meget inspiration og viden ved at læse derinde. Og jeg er da slet ikke i tvivl om, at kæresten indimellem, synes at jeg piner mig selv med det. Men jeg kan bare ikke helt stoppe mig selv.

Et meget rodet indlæg. Men sådan er det også oppe i mit hovede..

Del 3 - så er vi på den igen..

I dag var det så dagen, hvor jeg skulle en tur på Viborg Sygehus for at få 2.del af min hormonbehandling. En behandling, der skulle kortslutte hypofysen og stoppe mine blødninger...
Jeg kommer så ind til en overlæge, som så ikke helt er enig i den behandling, men som dog mener, at nu jeg er i gang, så skal jeg da fortsætte.
OG bliver så spurgt, om jeg ikke får piller mod de bivirkninger jeg har.. Og jeg sidder sådan lidt undrene - piller mod bivirkninger - kunne jeg få det?!?
JA - det kunne jeg faktisk - og han, overlægen, undrede sig lidt over, at jeg ikke havde fået dem, sidst jeg var der. Hvilket jeg da også gør - og så alligevel - det var nemlig ikke min normale (totalt underlige) læge, men en ung kvinde, som slet ikke anede, hvad der skulle ske - og som måtte ringe til min normale læge og spørge til råds - Bekymrende. Ja det må man nok sige!

Men nu sidder jeg og håber og beder til, at det hele virker - Den her gang. Maven er øm og irriteret. Sådan er det, når der bliver stukket en nål ind i den med medicin :) Og i morgen har jeg et stort blåt mærke der - større end en femmer. Av av av.

Men upside - jeg har vundet en Giveaway!!!! Faktisk den her ! Så jeg er i pænt godt humør, trods alt. Men mere om den, når jeg modtager den.

Del 2 - Det videre forløb

Jeg må nok hellere advare fra starten om, at det her nok bliver et ret langt indlæg uden spændene billeder. Jeg vil skrive om, hvordan det videre forløb med mine blødnings forstyrrelser er gået frem til i dag.

Jeg starter med at komme regelmæssigt på Viborg Sygehus - det gynækologiske ambulatorium d. 18/9 - 2008. På det her tidspunkt har jeg allerede haft problemer i flere år. Men det er dog ikke så slemt som det er nu.
Jeg havde det på det tidspunkt sådan, at jeg havde alm menstruation og så efter ca 2 uger begyndte jeg så at pletbløde, som så stoppede kort inden min mens.
Den første behandling jeg får er, at jeg skal begynde at tage ekstra østrogen sammen med mine p-piller. Og til at starte med, så ser det ud til at virke. Min blødning af tager lidt, selvom jeg har en laaang menstruation på 10-14 dage.

Men i februar ´09 kommer jeg til kontrol igen, og problemerne er nu vendt tilbage. Jeg bliver nu sat på nye p-piller - som er trefaset. Det vil sige at jeg får mere østrogen i starten af min periode og det blive så mindre i løbet af den tid jeg tager p-pillerne. 3mdr senere viser det sig, at det heller ikke har hjulpet - overhovedet.

Så det næste jeg skal prøve er en hormonspiral - altså ligesom en p-ring, der bliver lagt ind i huden, så bliver en hormonspiral sat op i livmoderen og skal afgive hormoner, der forhindre, at man bliver gravid. I mit tilfælde, så skulle hormonerne være med til at stabilisere mit niveau - så jeg kunne få en normal menstruations cyklus eller helt holde op med at bløde.
Med rigtig store forhåbninger får jeg lagt den op - Hvilket jeg skal hilse og sige, IKKE er noget man gør for sjovt! Du kan nemlig ikke blive bedøvet i livmoderen, kun i livmoderhalsen. OG det gjorde meeega ondt - så husk at trække vejret! Jeg er dog forudseende nok til, at jeg får en kontroltid 6mdr fremme i tiden, så hvis det ikke virker, er jeg stadig i behandling og systemet!

Og what do u know.. It Doesn't WORK! Suk. Jeg kommer til kontrol d. 9/9 ´09 - fordi jeg ikke kan finde spiralsnoren og pga en grim hævelse ved skeden (2x1cm) - Med så fint et navn - Bartholinit (Men det er et helt indlæg for sig selv!) Snoren er blevet klippet for kort, så den er smuttet op - uheldigt, men ikke noget slemt.
2mdr senere tager jeg til Viborg igen, og fortæller, at den spiral ikke har virket. Jeg bliver nu sat på endnu en omgang piller - oven i at jeg har spiralen sat op. Jeg skal nu tage Cyclokapron og Ibumetin de første 5 dage af min blødning. Cyclokapron er blødnings mindskende og Ibumetin er stærk smertestillende. Samtidig får jeg taget diverse blodprøver. Mine blodtal, koagulationstal og test for bløder sygdomme - alt er som det skal være, inden for normalen.

Jeg kommer igen til lægen, og fortæller, DET VIRKER IKKE... (der er hak i pladen - I know) Jeg skal nu stoppe med cyclokapronen og så på p-piller igen.. Stadig med spiralen..
3mdr går og surprise - ingen forandring. Jeg er ved at blive frustreret, føler slet ikke, at jeg får noget ud af det.
Lægen siger nu, at vi skal prøve helt at droppe alt. SÅ jeg får fjernet spiralen - hvilket igen gør MONSTER ondt - jeg er bare så heldig med det..
De næste 3 mdr, får jeg intet. Ingen piller - ingen spiral.. Og til at starte med - den første måned, kan jeg se en lille forandring. Ikke meget, men lidt. Men det går hurtigt i sig selv.

Jeg kommer igen på en 3 fase pille, som igen ingen virkning har. Jeg bliver igen testet for bløder sygdomme, PCO og en sygdom i Hypofysen, men også her viser det sig, at jeg er helt "normal"!
Jeg kommer på alm. p-piller igen og er det i en lille periode.
Den 8/8- ´11 starter der så en ny behandling, som jeg har været okay positiv over - i hvert fald i starten.
Jeg har fået en hormonsprøjte, som skal sætte mig i falsk overgangs alder - dvs min blødning burde stoppe helt. Plus der er de her fantastiske bivirkninger, som HUMØRSVINGNINGER og hede ture..

Indtil videre har jeg kun haft bivirkninger - humørsvingningerne er pænt slemme. Og de 3mdr er næsten gået. Om 1½ uge skal jeg til Viborg igen, og have sprøjte nr. 2. Så måske måske måske måske - jeg håber stadig - selvom det er svært virker det efter den her sprøjte.

Nu er mit blødnings mønster sådan, at jeg har ca 19-21 dage med blødning - omkring 5-10 dage uden blødning - hvilket ca er det absolutte modsatte af det normale - og en stor kilde til frustration for mig.
Jeg skal konstant huske trusseindlæg, bind, tamponer osv. (for ikke at sige, hvor dyrt det i længden har været) Jeg har svært ved at slappe af og nyde livet med det her hængende over hovedet - Det er jo ikke lige frem nemt at tage på badeferie og så være hæmmet af konstant blødning og der tilhørende smerter (som jeg gudskelov ikke er så plaget af)
Min største frygt er, at det gør, at jeg ikke kan få børn - selvom flere underlivsscaninger har vist, at alt ser fint ud.. Men frygten sidder der stadig.. Hvad nu hvis jeg skal leve med de her blødninger resten af livet - indtil den rigtig overgangs alder kommer? Hvad nu hvis det bliver værre?
Jeg har 2 gang fået at vide, til samtaler på hospitalet, at havde jeg været ældre og havde fået børn - så havde de fjernet min livmoder. Første gang jeg fik det fortalt, var jeg lige ved at bryde sammen. HVA FANDEN ER DET FOR EN FALLIT-ERKLÆRING at komme med???? Bare tanken om det er frygtelig..
Men hvad nu hvis det er den eneste mulighed? Kan jeg så gøre det?  Nogen gange myldrer tankerne bare rundt, og de er slet ikke til at få hold i igen - og oven i det andet jeg døjer med (bartholinit) så kan det være rigtig svært at hænge sammen indimellem..