lørdag den 17. marts 2012

Gaver

I anledningen af at bedste-veninden og hendes kæreste er blevet forlovet, så synes jeg, at der skulle en lille gave til. Og så fik jeg en lys ide til en gave til dem - som dog kræver en lidt forklaring :D
Jeg har kendt dem begge i en del år efterhånden. Hendes kæreste og jeg har i et par år haft en stående joke kørende om, at jeg skal have slik fra 7Eleven med til ham. Hvordan det i sin tid startede, kan jeg ikke helt huske. Men det er sikkert som amen i kirken, at det bliver nævnt mindst en gang, hver gang vi mødes :D

Og så var det jeg fik ideen - Nu skulle han få sit slik fra 7Eleven!. Men som det er med mig, så tænker jeg automatisk i kreative ideer. For det var jo ikke nok med bare slik fra 7Eleven, når det nu har kørt så længe. Så jeg tænkte og tænkte over det. Og i morges i bussen på vej til arbejde slog det mig. Krukkerne fra Søstrene Grenes er perfekte til at dekorere! Så jeg skrev hurtigt ideen ned.
Senere på vej ned i byen (igen i bussen - super godt sted at få kreative ideer åbenbart) fik jeg så endnu en ide, for selvfølgelig skulle bedste-veninde da også have en gave - og vi elsker begge chokolade, så hvad bedre en chokolade fra Summerbird!

Så mig ned i Søstrene og hente flere krukker, et smut forbi 7Eleven og tigge mig til en af deres logo poser. Og så på jagt efter god lakrids til ham, og Summerbird, som kom i en fin Summerbird pose, perfekt til at dekorere en krukke med. Da jeg kom hjem, kom jeg i tanke om, at jeg jo også have købt nogen glas dekor bogstaver fra Panduro Hobby. De er perfekte til at dekorere krukkerne med (og super nemme at bruge).

Nu håber jeg bare, at de falder i god jord. Jeg overvejer i hvert fald at lave et par lignende til mig selv.

Jeg synes dog at lågene mangler noget pynt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar