onsdag den 21. marts 2012

DIY - Læderarmbånd i piskeflet

Her kommer en lille DIY på, hvordan man laver læderarmbånd i piskeflet.
Materialerne har jeg købt hos Creativ Company. og vedhæng har jeg dog fundet i Bilka. Er der sneget sig fejl ind, eller noget, der er uforståeligt, så spørg endelig :D

Du skal bruge
Lædersnører i 2mm
Enderør (dia. 8mm)
O-ringe
Karabinehage eller lignende låse
Saks
Kontaktlim
Evt Kuglestilke og perler til vedhængene.

Klip 4 stk lædersnører á 60cm, bind et stk snor om midten, så du har 4 snører på hver side.

Tag den øverste snøre på venstre side, før den over mellem snøre 2 og 3, og derefter føres den tilbage til venstre side, nederst.

Derefter tages øverste snøre i højre side, som nu lægges over og ned mellem 2 og 3 i venstre sidde og føres tilbage, så den nu er nederst. (Husk at stramme til) Fortsætte med at skifte side.

Her lidt tydeligere vist, hvordan den lilla snøre (nr 1) kommer ned mellem 2 og 3, og bliver ført tilbage og nu er sidst.
Fortsæt med at skifte side. Og husk at stramme til.

Afsluttes med et stykke tape for at holde det hele fast, mens du gør klar til at sætte enderør på.

Kom en klat kontaktlim ned i enderøret, klip det øverste stykke af fletningen og sæt fletningen fast i enderøret.

Sådan.

Det færdige armbånd, nu med vedhæng.

Forskellige variationer.

tirsdag den 20. marts 2012

Gaia hjælper.. (billedspam)

Caught on Cam

Er jeg ikke bare...

...dejlig?

Hvad er det?

hmm..

Se..

..jeg..

..hjælper..

..dig..!

Gaia's udtryk efter at jeg har sagt nej, du må ikke lege med garnet

Dumme mor...

mandag den 19. marts 2012

DIY - Magneter

Ideen er ikke min, men Kirkesjov's. Men jeg har her lavet en lille billede serie over, hvor nemt det kan gøres. Samt vist hvilke materialer jeg har brugt. Dog skal i være opmærksomme på, at magnettapen ikke er nær så stærk som alm magneter.

Jeg har brugt:
Magnetisk tape
Mini klemmer
Masking Tape - fra Søstrene Grene
Saks
Kontaktlim
Skærekniv + skæreplade


Klip et stykke af den metalliske tape og lim den på klemmen.

Sæt tapen på så det passer med det ønskede motiv og skær til.

Og voila. Klar til at komme på køleskabet.

søndag den 18. marts 2012

Min weekend i billeder

Stelle og Bedste-venindens kæreste

Sóley og Bedste-veninden

Føllet sparker

Malerier hos min mor, som jeg har malet til hende og dagplejebørnene

Maleri og Pustetrold hos min mor i dagplejebørnenes værelse

Aktiviteterne i bussen hjem

Hyggeligt med regn på ruden

Solnedgangen  - endelig hjemme

lørdag den 17. marts 2012

Gaver

I anledningen af at bedste-veninden og hendes kæreste er blevet forlovet, så synes jeg, at der skulle en lille gave til. Og så fik jeg en lys ide til en gave til dem - som dog kræver en lidt forklaring :D
Jeg har kendt dem begge i en del år efterhånden. Hendes kæreste og jeg har i et par år haft en stående joke kørende om, at jeg skal have slik fra 7Eleven med til ham. Hvordan det i sin tid startede, kan jeg ikke helt huske. Men det er sikkert som amen i kirken, at det bliver nævnt mindst en gang, hver gang vi mødes :D

Og så var det jeg fik ideen - Nu skulle han få sit slik fra 7Eleven!. Men som det er med mig, så tænker jeg automatisk i kreative ideer. For det var jo ikke nok med bare slik fra 7Eleven, når det nu har kørt så længe. Så jeg tænkte og tænkte over det. Og i morges i bussen på vej til arbejde slog det mig. Krukkerne fra Søstrene Grenes er perfekte til at dekorere! Så jeg skrev hurtigt ideen ned.
Senere på vej ned i byen (igen i bussen - super godt sted at få kreative ideer åbenbart) fik jeg så endnu en ide, for selvfølgelig skulle bedste-veninde da også have en gave - og vi elsker begge chokolade, så hvad bedre en chokolade fra Summerbird!

Så mig ned i Søstrene og hente flere krukker, et smut forbi 7Eleven og tigge mig til en af deres logo poser. Og så på jagt efter god lakrids til ham, og Summerbird, som kom i en fin Summerbird pose, perfekt til at dekorere en krukke med. Da jeg kom hjem, kom jeg i tanke om, at jeg jo også have købt nogen glas dekor bogstaver fra Panduro Hobby. De er perfekte til at dekorere krukkerne med (og super nemme at bruge).

Nu håber jeg bare, at de falder i god jord. Jeg overvejer i hvert fald at lave et par lignende til mig selv.

Jeg synes dog at lågene mangler noget pynt.


fredag den 16. marts 2012

Kreativitet i Børnehaven!

I den børnehaven, hvor jeg er, har de i Januar og Februar haft et projekt med kreative processer. Projektet skulle ende ud i en fernisering for forældre og børn. Mange af projekterne indeholdt genbrugsmaterialer og andre gode ideer. En af stuerne lavede 2 store malerier, som I kan se her nedenfor.
*De er så enkle - hånd eller fodaftryk, der pyntes med de materialer der nu lige er i huset.
*Fremtids fuglene er lavet af plastikrør, der er omviklet med gipsgaze. Derefter pyntet med fjer, mosaik stykker i plast og malet.