torsdag den 3. november 2011

Min første tatovering

 Det er meget bevidst, at jeg har skrevet min første - for jeg er sikker på, at der kommer flere til. Men indtil videre har jeg kun en. Men den er efter min mening ikke helt færdig endnu.. der mangler lidt skygger - og det skal være tydeligere, at sommerfuglen stiger op af skriften.
Min tatovering forestiller en sommerfugl, der stiger op af skriften - Quod me non necat, me certe confirmat - som var det en puppe den steg op af.
Jeg har i mange år haft lyst til at få en tatovering. Og det tog lang tid, før jeg fandt det helt rigtig motiv, der udtrykte lige præcis det jeg ville .
 Skriften er latinsk og betyder: Det der ikke slår mig ihjel, gør mig stærkere. Noget jeg i høj grad har levet efter de sidste par år. Og hele symbolikken omkring en sommerfugl har tiltalt mig meget. Vi skiller os af med puppen, som er alle de ting, der hæmmer os eller holder os tilbage, og kommer ud på den anden side som den smukke sommerfugl, starten på det nye liv, hvor vi lader vores personlighed og styrke skinne igennem. Det første skridt på vejen til at blive hele mennesker.
Det her billede er en del af en sjov oplevelse. Da jeg skulle tatoveres var jeg en anelse nervøs, og min veninde, der var med som støtte, fortæller tatovøren, at det er min første. Fluks hiver hun den kylling frem. Den starter med at spille musik - riiigtig mystisk. Og så hive hun fat i halsen på den - og som i kan se på billedet, så popper øjnene ud på den - *gg* Herligt, så var linjen ligesom lagt.

Har du en tatovering? Fortæller den en historie - eller er den bare fordi du synes motivet er flot?

2 kommentarer:

  1. Super cool - er vild med sommerfuglen. Tænk at du tør, sidder her som en eller anden bangebuks - jeg får aldrig nogen. Tror det gør smadder nas.
    Mvh Tina

    SvarSlet
  2. Jeg var også vildt nervøs for, at det ville gøre helt afsindigt ondt. Men det er overhovedet ikke slemt, mest lidt ligesom at nive sig i armen det samme sted flere gange.. Det eneste sted, der var slemt, var lige ved hoftebenet, da der blev lagt farve i anden gang - så var huden irriteret og øm. Og jeg er ret sikker på, at en fødsel er værre!
    /Janni

    SvarSlet