Bartholinit - eller helvede tur/retur. Del 2

I går fortalte jeg lidt om min første bartholinit - men det er langt fra den eneste jeg har haft. I'd wish!!!

3-4mdr efter jeg blev opereret for min første bartholinit i venstre side, begynder jeg så småt at mærke tegn på, at der er en ny på vej - men det er ikke noget jeg tænker over. Det gør ikke synderligt ondt, og den generer ikke.
Men i starten af november tager jeg til London, hvor jeg møder min kæreste på en NFLtur. Vi klikker og fatter interesse for hinanden. Og da vi begynder at ses, beslutter jeg mig for at holde thanksgiving (hvilket altid er den sidste torsdag i november). Det bliver en rigtig hyggelig aften - masser af gode venner, god mad og gode kampe. Men noget af det jeg husker bedst fra den aften desværre, er at jeg hæver, og begynder at have virkelig slemme smerter - jeg får svært ved at sidde ned.
Næste dag ligger jeg i sengen - jeg har smerter og ubehag - min kæreste er hos mig, så jeg viser det ikke tydeligt, hvor ondt jeg har - hvor slemt det er. Selvom han nok mærker det alligevel.
Dagen efter har jeg det faktisk fint - og vi får en hyggelig weekend. Trods alt. (eller tror jeg nok - for jeg kan faktisk ikke helt huske det - jeg tror jeg blander tingene sammen her - jeg har oplevet det lidt for mange gange til, at detaljerne er helt klare.. )
Men jeg kommer i hvert fald til læge om mandagen(d. 29/11 - næsten et år efter den første operation), som så sender mig til Viborg og til endnu en operation. Denne gang bliver jeg indlagt sidst på eftermiddagen - Igen alene. Og jeg bliver først opereret kl 22 om aftenen - den sidste operation den dag - så jeg skal overnatte på hospitalet. Næste morgen får jeg det halvdårligt - reaktion på narkosen, og er lige ved at besvime. Så jeg bliver først hentet af min veninde om eftermiddagen - og så er det hjem - hvor jeg er sygmeldt resten af ugen. Noget mere hårdt ramt. Min søde kæreste kommer og passer mig. Noget der betyder rigtig meget for mig.

Endnu en gang tror jeg så, at nu er det det. Men neeej da.. Hen over julen mærker jeg de første tegn på, at jeg begynder at hæve igen! Men endnu en gang tager jeg det lidt for roligt, jeg er ikke helt sikker på tegnende endnu. Efter en weekend med kæresten, hvor han bliver til mandag. Og da jeg mandag eftermiddag følger ham til bussen, begynder det at gøre ondt, rigtig ondt. Da jeg kommer hjem igen, får jeg lidt at spise og så på hovedet i seng - jeg har taget en ibumetin pille og falder i søvn. Næste morgen ringer jeg til min læge og får en tid. Jeg har været vågen fra kl 4 om morgen og har ret slemme smerter. Jeg husker, at jeg var lige ved at besvime på toilettet af smerter. Så slemt var det. Jeg havde fået en "akut" tid ved min læge kl 11 om formiddagen. Så jeg begynder laaangsomt at pakke en taske - jeg er overbevist om, at jeg skal indlægges igen - på grund af smerterne og hævelsens størrelse. Da jeg går på hug for at tage min oplader ud af stik kontakten, gør det pludselig helt afsindigt ondt, det sortner et kort øjeblik, og så gør det ikke ondt mere - tilgengæld mærker jeg, at det begynder at dryppe - arret fra den forrige operation har ikke kunnet modstå presset, så huden brister - og dermed spændingen og smerten forsvinder.
Jeg går nærmest helt lettet til lægen, som trykker og klemmer lidt, for at få en prøve at sende ind, jeg får en recept på noget penicillin og det er så det. Jeg tror, at nu er det slut - jeg skal bare lige komme oven på igen... Men nej nej...

Nu starter det store helvede virkelig - fra januar til og med maj - har jeg en bartholinit hver måned! Jeg når at blive opereret 2 gange mere(en i hver side), have 2 der brister af sig selv(i venstre side - der jeg primært oplever bartholinitterne) og samtidig er jeg på penicillin hver gang.
Fra jeg oplever de første tegn på en bartholinit i disse dage til jeg enten er moden til operation, eller den brister af sig selv, går der ca 2døgn, så selvom jeg samme øjeblik, jeg mærker det mindste tegn på en bartholinit, ringer til lægen og får en recept på penicillin, så når det ikke at virke før det er forsent.

I juni har jeg ingen, og jeg ånder lettet op. Og tænker - nu må det da være slut. Så jeg har ingen kvaler med at bestille rejse til USA med kæresten i juli måned. Faktisk tænker jeg ikke over det - eller vil ikke tænke over det.
Men selvfølgelig får jeg en mere - I USA!!!!
Vi har haft nogle rigtig gode dage i Washington, og da vi gør os klar til at køre til Atlantic City begynder jeg at få ondt. Jeg gør alt for at skjule det for min kæreste - jeg vil på ingen måde ødelægge vores dejlige tur. Men som dagen går og jeg får det værre og værre, bliver det sværre og sværre at skjule det.
Om aftenen sender jeg ham ned og gamble, mens jeg går tidligt i seng. Jeg får sovet lidt, men midt nat vågner jeg og har virkelig virkelig ondt. Jeg går ind i et andet rum, og knækker sammen- fuldstændig knust - græder og græder, kan slet ikke stoppe. Efter lang tid får jeg hold på mig selv, og kravler i seng igen - jeg forsøger forgæves at finde en stilling, hvor jeg kan finde ro, måske falde i søvn, men uden held. Jeg må grædende vække min kæreste og sammen får vi ringet til dk - til min forsikring og efter ca 1 time og flere opkald og en snak med en overlæge, som på det kraftigste anbefaler min forsikring at sende mig til læge ASAP.

Vi finder et hospital og jeg kommer ind, skriver under på en seddel. Bliver tilset af en læge, og bliver spurgt om jeg har udfyldt en Do-NOT-Resuscitate - jeg bliver helt perpleks og aner ikke hvad jeg skal svare - men det viser sig, at det skal de spørge om, og at det ikke er nødvendigt i mit tilfælde - chok.
Nå, jeg får armbånd på, og bliver vist ind på min stue. Jeg får hilst på et par sygeplejesker, får mødt lægen, der lige skulle have styr på sin vogn. Jeg har været på stuen i omkring 10-15 min, da lægen kommer ind og siger, så går vi i gang. Du får et lille stik - noget bedøvelsesmiddel og så åbner vi den siger han.
Et lille stik - AVAVAVAVAVAAV!!! Og få sekunder efter et lille snit - AAAAAAAAAAAAAAAAAAVAVAVAAVAVAVAVAVAVAAAAAAAAAV! og såh aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaah det er overstået. Jeg mærker, hvordan det lige så stille kommer ud af mig, samtidig med at smerten er væk. Hvilket er den mest fantastiske følelse! Jeg får lidt gaze op i såret, som skal blive oppe til dagen efter - noget penicillin som jeg skal tage en uges tid. Et par dage med ømhed og så er jeg så god som ny og vores ferie kunne fortsætte :)

Læs med i morgen, hvor jeg fortsætter min fortælling...

Bartholinit - eller helvede tur/retur

Det her indlæg bliver ikke for sarte maver eller nogen rar læsning. Jeg skriver mest af alt for min egen skyld. Jeg skriver om det, fordi jeg har brug for at slippe tankerne, for at få ro i hovedet, acceptere hvad der er sket og se om jeg kan komme videre..

Men først er jeg nødt til at forklare, hvad det hele handler om. Det bliver meget kort fortalt, men jeg linker til to sider, som forklarer det bedre. Vi har alle en Bartholin kirtel (faktisk 2, en i hver side). De sidder i skedevæggen og deres arbejdsopgave er at frigive smørelse ved seksuel ophidselse (bl.a)
Ved nogen kan disse kirtler blive tilstoppet, sådan så kirtlen ikke kan komme af med væsken. Det medfører, at kirtlen hæver. Sådan lidt ala princippet med bumser. Kirtlen fyldes og starter som måske ærte størrelse og vokser sig langsomt større - blomme eller golfboldt størrelse.

Hævelserne kan både ske over lang tid eller over kort tid. Jo kortere tid det tager, jo større er chancen for at væsken bliver betændt, og det udvikler sig til en abcess. Hævelserne er ikke til at tage fejl af. De sidder rigtig irriterende og kan gøre det svært at sidde ned, gå, have samleje eller bare været til. Desuden kan de være meget smertefulde.

For at læse om den mere videnskabelige forklaring så er denne side af lægehåndbogen god, jeg har også læst den for det sundhedspersonalet - hvilket på trods af de lidt svære faglige ord, har givet et godt indblik i, hvordan læger ser på det.
Desuden har jeg læst meget på denne side, om andres historier og oplevelser. Det er hård læsning - især for mig, der virkelig kan sætte mig ind i, hvad de har oplevet.

Men min historie strækker sig over længere tid. Faktisk startede den en gang i starten af 2009. Den gang anede jeg ikke, hvad en Bartolinit var, eller hvad jeg senere skulle komme til at opleve.
Det startede med at jeg ud af det blå begyndte at hæve op. Det gjorde voldsomt ondt i nogle timer, og så gik det i sig selv.. Dog var jeg stadig hævet. Efter et par dage med hævelse, ikke ret stor, nok på størrelse med en ært, gik jeg til læge.
Jeg var egentlig ikke bekymret, så da han sagde, at det nok bare var en blodsprængning og det nok skulle gå væk af sig selv med tiden.
Tiden gik og det blev sommer, en dag begyndte jeg så at hæve igen. Bare en lille smule, det gjorde afsindigt ondt. Jeg husker, at jeg på et tidspunkt pakkede en isterning ind i et stykke stof og holdt mod hævelsen - dog uden virkning.

Jeg gik til læge igen et par dage efter, han gav mig så noget penicillin - som ikke virkede.
Tiden går og jeg hæver langsomt op - uden smerter dog. I forbindelse med en tur til gynækolog i Viborg, pga mine hormonforstyrrelser (læs mere om dem her) får jeg lægen til at kigge på den der - på det tidspunkt er hævelsen ca 2-3cm stor. Her er det første gang jeg hører navnet Bartholinit. Jeg bliver tilbudt at få den drænet - det foregår uden bedøvelse, hvor de, som hun forklarede det, prikker hul og suger betændelsen/matien ud evt ved at bruge en kanyle.
Jeg siger pænt nej tak..
I slutningen af november hæver jeg så op igen, det gør ondt og hævelsen er nu så stor, at jeg går til læge, og får en tid til operation fredagen efter (helt præcist den 4.dec).
Jeg bliver kørt af min mors kæreste til Viborg, da jeg skal under narkose, er jeg selvfølgelig fastende. Jeg skulle være kommet ind først på formiddagen, men en haste operation gjorde, at jeg først kom ned på operationsstuen ved en 14-tiden. Jeg tænkte ikke særlig meget over det den gang. Jeg tog det faktisk utrolig pænt, det med at blive opereret - at jeg var alene på sygehuset. Jeg var hverken bange eller synderlig nervøs. Mest af alt ville jeg bare have det overstået.
Efter ca en time på opvågningen, kommer jeg op på min stue, hvor jeg får lidt at spise. I mens ringer jeg til min mors kæreste og fortæller, at jeg er klar til at blive hentet.

Jeg får at vide, at min hævelse var ca 4x4cm stor! Desuden får jeg at vide, at jeg skal bruse mig efter hvert toiletbesøg og desuden ingen sex, cykling, badeland eller lignende i minimum 14 dage. Og så går turen hjem til min mor, som passer mig den første nat :) Selvom det ikke var nødvendigt - jeg havde det overraskende godt. Jeg skulle til lægen ca 14 dage efter for at få fjernet lidt sting, og det var så det. Troede jeg...

Legende let

I sidste uge vandt jeg denne bog i Tina Dalbøges give away! Den er bare et super godt redskab som pædagog eller som til en familie med lidt større børn. Der står godt nok 4-10 år på forsiden, men jeg vil mene, at den primært henvender sig til børn i skolealderen, 1.-2. klasse. Da meget af det er dansk og matematik lege.. Men den er nemt og overskueligt opbygget og mange af legene kan gøres lettere eller svære alt efter niveau og fantasi :)

Lækkerier fra slankekuren

Sådan kan aftensmad eller frokost også se ud, når man er på kur. Her er det filet med ostecreme. Bestående af røget filet smurt med friskost, viklet om grønne bønner. Og der til Tomat-mozzarellasalat. Mums - let og frisk. Det fik lige sat mig i sommerstemning for en enkelt aften :) 

Sneak peak - 2

Ja, hva søren har jeg lige gang i tænker Gaia - et katte tæppe? Nej vel?
Forleden var jeg i (igen igen) Søstrerne Grene, hvor de endelig havde fået nyt garn. Jeg forelskede mig med det samme i den petroleums blå og den karry gule.
Sammen med den brune (som jeg desuden skal bruge til mit Helga projekt) og en grå, så bliver dette måske med tiden til noget i stil med det her. 

Jeg er ret spændt på, hvordan det bliver, indtil videre synes jeg, at det er blevet ret fedt.. Og ja, det er med vilje, at den brune er tyndere end de andre to... Rigtig hyggeligt at sidde og hækle i sofaen med tv i baggrunden og Gaia, der søger opmærksomhed. Hun har det med at komme og vil kæle eller lægger sig til at sove ved siden af mig, når jeg sætter mig med mine hæklerier...

Øvøv

Endnu et Søsterne Grene fund

Thanksgiving middagen i morgen er aflyst.. sådan da..
Grundet tekniske problemer, kan min veninde ikke komme til Aalborg, så vores Thanksgiving planer er delvist skrottet...
Heldigvis har jeg ikke fået handlet det store ind til det,  det var planen at jeg skulle det torsdag. Men vi ændrede planer onsdag aften, så det sparede jeg.

Istedet går turen til Skive. Jeg tager hjem og får hilst på min kære mor. Og fredag aften skal min veninde og jeg så en tur på Café Helmuth - som er yndlings caféen i Skive. Og det er min fødselsdags gave fra hende. Så det glæder jeg mig rigtig meget til. Desuden er planen muligvis at vi skal et smut til Viborg på shopping, lørdag formiddag og spisning hos hende og kæresten lørdag aften - og måske en lille bytur oven i...

Søndag tager jeg tidligt hjem, da kæresten kommer hjem fra et ekstremt hårdt certificerings kursus - dagene har været fra 8.30- 22/23 - føj siger jeg bare.

Happy Thanksgiving!

Jeg er en af dem, der holder Thanksgiving hvert år.
Sidst år var det med hele pivtøjet - kalkun med stuffing, sweet potatoes, cornbread, mashed potatoes og godt selskab. Det blå noget i hjørnet er sovs. JA blå sovs...
Jeg laver yyyyderst sjældent sovs, så jeg havde glemt at købe madkulør.. Mine to veninder synes det kunne være hylesjovt at putte blå frugt farve i sovsen!!!!!
Så det endte med at vi fik blå sovs - som rent faktisk smagte helt fantastisk!

Oreo Cupcakes fra Sarahskager.dk

Til dessert hører der sig selvfølgelig Banana Cream Pie! Slik, Oreos, Oreo cupcakes og Popcorn! Og som I kan se ud fra mine billeder, så holder jeg også Thanksgiving på grund af fodbolden. Jeg er nemlig stor fan af amerikansk fodbold - og især mine elskede San Diego Chargers. Som jeg var så heldig at komme ind og se d. 18/ 9 i år!

Mine dejlige Chargers! Nr. 85 er min yndlingsspiller! <3

I år skal jeg desværre se kampene helt alene. Kæresten er på kursus i Sverige og grundet arbejde, så kan jeg ikke holde det helt store skud i år. Men fredag kommer min bedste veninde, og så holder vi vores egen lille Thanksgiving. Men mon ikke der kommer et lille indlæg om det ? Hun har vidst planer om, at den blå sovs skal være en fast tradition - selvom vi kun skal have kylling :)

Helga

For noget tid siden viste jeg et sneak peak på et hækleprojekt jeg har gang i. Hvor også der er link til opskriften.
Og som I kan se, så er jeg godt på vej til at være færdig. Faktisk mangler Helga kun gevir, ører og øjne.
Og ja, jeg har døbt mit hækleri Helga.. Så stort et projekt skal da omtales positivt.
Så jeg er næsten færdig med den første julegave, og endelig kan gå i gang med maaange af de andre projekter jeg har liggende.
Så er det næsten positivt, at kæresten er på kursus i sverige hele ugen, så jeg har masser af tid om aftenen til at få lavet en masse kreativt.

Gave

Som jeg tidligere har skrevet om i dette blog indlæg, så er jeg gået på kur. Og siden den 17/10 har jeg tabt mig 5 kg. Hvilket jeg synes er ret godt efter den første måned.
Og det synes min dejlige kæreste også. Så i onsdags overraskede han mig med denne søde fugl.
Han er så stolt over, at jeg har klaret kuren så flot indtil videre, og at jeg er blevet så meget gladere :)
Og så synes han at jeg havde fortjent en lille gave.
En af grundene til, at han valgt lige præcis den her var, at den jo er skeløjet.. heheh..
Nu mangler jeg bare at finde det helt rigtige sted til den.

Nye jakker

Lørdag var jeg på jakkejagt :) En uge i børnehave med min halvtynde Craft jakke blev altså for koldt med den efterårs kulde vi har os for tiden. Så jeg skulle finde noget nyt at holde varmen i. Efter et par forskellige butikker, gik turen til gode trofaste H&M. Og straks finder jeg to lækre jakker.
Den første her til bare 100kr!!
Scoop til de penge, især når jeg mangler en lidt pæn jakke også. Jeg overvejer dog at pimpe den lidt, dvs gøre den lidt mere personlig. F.eks. ved at skifte knapperne ud med en anden farve måske mørke grøn ligesom satinforet - eller måske en rød? Eller skal der en hæklet blomster broche på?
Nogle gode forslag?!?

Den anden jakke her er også fra H&M. Super lækker tyk, helt perfekt til arbejde. Pæn og lige en anelse faconsyet - og stadig slidstræk og god nok til at blive brugt på arbejdet.
Den glæder jeg mig til at tage i brug her i løbet af ugen.
Nu mangler jeg bare lige at få hæklet et lækkert halsrør i nogle gode stærke varme farver, og så er vi bare klar :)

Stilhed på bloggen

Der har været lidt stille på bloggen den sidste uges tid (eller to er det vidst). Jeg har først været på 4ugers jobsøgnings kursus, som resulterede i en virksomhedspraktik i en integreret institution.
Institutionen er fortrinsvis forbeholdt de børn, hvis forældrer arbejder på sygehusene i Aalborg. Hvilket gør, at institutionen har døgnåbent, så børnene kan blive passet på de tidspunkter, hvor forældrerne arbejder.
Jeg er blevet tilknyttet gruppen med 4årige, og hvor er det bare dejligt at komme ud og arbejde igen!
Den første dag blev jeg mødt af denne tegning på døren. To af drengene havde tegnet zombier og et spøgelse til velkomst. Efter en uge derude, så føler jeg allerede, at jeg er ved at falde godt til. Personalet og børnene er bare rigtig søde, og de har virkelig gjort meget for, at jeg skulle føle mig godt tilpas, til trods for, at en del af det normale personale ikke var der. Og så har jeg fået masser af ros - fordi jeg bare har kastet mig ud i det, og har gjort et stort stykke arbejde.

Det er en hel anden verden at være et sted, hvor normeringen er så god. Børnene er opdelt efter alder, og i den del jeg er ved, de 4-5 årige er der min 2 pædagoger pr aldersgruppe, hvor der ca 10 børn i hver. Fedt siger jeg bare! Jeg er vant til at være 1-2 om en gruppe på 20 børn. Godt nok er de unger jeg har været vant til noget ældre (6-9år), og derfor kan mere selv. Men udfordringerne og konflikterne er nu også større. Så jeg synes faktisk det er super hyggeligt at være sammen med de "små".
Jeg tror i at jeg i den her uge vil prøve at sætte gang i nogle små keative projekter...

Del 3 - så er vi på den igen..

I dag var det så dagen, hvor jeg skulle en tur på Viborg Sygehus for at få 2.del af min hormonbehandling. En behandling, der skulle kortslutte hypofysen og stoppe mine blødninger...
Jeg kommer så ind til en overlæge, som så ikke helt er enig i den behandling, men som dog mener, at nu jeg er i gang, så skal jeg da fortsætte.
OG bliver så spurgt, om jeg ikke får piller mod de bivirkninger jeg har.. Og jeg sidder sådan lidt undrene - piller mod bivirkninger - kunne jeg få det?!?
JA - det kunne jeg faktisk - og han, overlægen, undrede sig lidt over, at jeg ikke havde fået dem, sidst jeg var der. Hvilket jeg da også gør - og så alligevel - det var nemlig ikke min normale (totalt underlige) læge, men en ung kvinde, som slet ikke anede, hvad der skulle ske - og som måtte ringe til min normale læge og spørge til råds - Bekymrende. Ja det må man nok sige!

Men nu sidder jeg og håber og beder til, at det hele virker - Den her gang. Maven er øm og irriteret. Sådan er det, når der bliver stukket en nål ind i den med medicin :) Og i morgen har jeg et stort blåt mærke der - større end en femmer. Av av av.

Men upside - jeg har vundet en Giveaway!!!! Faktisk den her ! Så jeg er i pænt godt humør, trods alt. Men mere om den, når jeg modtager den.

Weekendens keationer

Siden kæreste ikke kom hjem i går som forventet, måtte jeg finde på noget at lave. For noget tid siden var jeg i Søstrene Grene, hvor jeg fandt nogle fantastiske lækre plastik perler i forskellige størrelser og super lækre farver. Desuden havde jeg for noget tid siden bestilt et fint armbåndssæt fra Panduro Hobbys nye Elements serie. Så med en romantisk tøsefilm i tv og et glas Zero, gik jeg i gang med at producere halskæder og armbånd. Og her er, hvad der kom ud af det.

Pjuske

 Så blev det tid til en lille fortælling om min første kat - Den første der var min helt alene :)
Jeg fik Pjuske d. 21/6 - 2004. Den gang var hun bare et lille skravl. Så sød og nuttet. Med tiden har hun vokset sig større, men stadig lige sød. Hun er en rigtig mor-kat. Hun kan være rigtig sky over for fremmede, gemmer sig helt væk. Eller ligger i sin hule i kradsetræet med store bange øjne. Men efter en times tid våger hun sig frem, snuser og lader sig nusse. Over for mig og kæresten er hun noget af det sødeste og blideste. Hun kommer altid om aftenen, når vi har lagt os til ro (og er stille), så skal hun op i sengen og putte. Hun har meget faste rutiner med, hvad hun gør. F.eks. skal hun ALTID grave mad og vandskålene til..

 Og så har hun de kæreste gryntelyde og snorker, når hun sover :)
Bliver hun nusset det rigtige sted, så kan det indimellem ske, at hun savler lidt.
Vi har efterhånden haft en del år sammen, mig og Pjuske. Og ingen tvivl om, at hun har en speciel plads i mit hjerte. Og jeg bliver stadig lige rørt, når hun på hendes lidt forsigtige måde hopper op til mig i sofaen, for at komme og putte på skødet af mig - eller bare ligge ved siden af, for at være nær ved mig :)

Baby Pjuske - Så sød og kær.

Venter..

I dag skulle vente tiden være ovre. Jeg skulle have været i lufthavnen og hente min kæreste i morges efter 3½ uges arbejde i USA. Men i nat fik jeg en sms om, at han var blevet taget af flyet pga problemer med motoren. Og så blev det kun værre..
Flyet blev aflyst og nu sidder han i Newark og forsøger at komme med et fly hjem. Indtil videre er planen, at han skal med et fly søndag aften (amerikansk tid) og lander i Aalborg mandag ved middags tid.
Men jeg kan ikke lade være med at kigge på døren.. håbe og vente. Holde øje med min mobil - hvis han nu er så heldig at komme med et tidligere fly.

Min indre Prinsesse & min indre drengerøv

For noget tid siden læste jeg Lutter Idyl's indlæg om hendes indre prinsesse & drengerøv. Og jeg kunne nikke genkendende til en del af det hun skrev. Jeg har nemlig også en indre kamp mellem min indre prinsesse og min indre drengerøv.. og indimellem kan de heldigvis forenes..
Men her kommer min lille liste :)

• Min indre Prinsesse elsker at dulle sig med neglelak og lækkert tøj/ Min indre Drengerøv synes det er helt fint at gå rundt en hel dag i træningsbukser og stor t-shirt.

• Min indre Prinsesse er helt vild med pladder romantiske romaner/ Min indre Drengerøv vil have krimier med mord!

• Min indre Prinsesse drikker helst tøsedrinks - så søde som muligt/ Min indre Drengerøv foretrækker en Jack Daniels Tennesse Honey

• Min indre Prinsesse elsker at bage/ Min indre Drengerøv vil hellere have en pizza

• Min indre Prinsesse ææælsker at være kreativ med hæklerier, maling og perler/ Min indre Drengerøv vil bygge lego, ikea skabe osv.

• Min indre Prinsesse vil gerne passes på af kæresten/ Min indre Drengerøv kan og vil selv!

• Min indre Prinsesse nyder at hygge i sofaen med kattene på skødet/ Min indre Drengerøv savner en hund at tumle med

• Min indre Prinsesse vil have fancy lækker mad/ Min indre Drengerøv skal have en stor bøf, medium/rare med masser af snask til

• Min indre Prinsesse vil hellere ud med pigerne og shoppe amok/ Min indre Drengerøv sidder hver søndag foran flimmeren og ser Amerikansk fodbold med en ordentlig potion popcorn

• Min indre Prinsesse vil have orden og struktur/ Min indre Drengerøv er et værre rodehovede

• Min indre Prinsesse vil på dase/solferie/ Min indre Drengerøv vil have action, sightseeing og fest

Drengerøven sammen med Morten Andersen

• etc.

Min første tatovering

 Det er meget bevidst, at jeg har skrevet min første - for jeg er sikker på, at der kommer flere til. Men indtil videre har jeg kun en. Men den er efter min mening ikke helt færdig endnu.. der mangler lidt skygger - og det skal være tydeligere, at sommerfuglen stiger op af skriften.
Min tatovering forestiller en sommerfugl, der stiger op af skriften - Quod me non necat, me certe confirmat - som var det en puppe den steg op af.
Jeg har i mange år haft lyst til at få en tatovering. Og det tog lang tid, før jeg fandt det helt rigtig motiv, der udtrykte lige præcis det jeg ville .

 Skriften er latinsk og betyder: Det der ikke slår mig ihjel, gør mig stærkere. Noget jeg i høj grad har levet efter de sidste par år. Og hele symbolikken omkring en sommerfugl har tiltalt mig meget. Vi skiller os af med puppen, som er alle de ting, der hæmmer os eller holder os tilbage, og kommer ud på den anden side som den smukke sommerfugl, starten på det nye liv, hvor vi lader vores personlighed og styrke skinne igennem. Det første skridt på vejen til at blive hele mennesker.

Det her billede er en del af en sjov oplevelse. Da jeg skulle tatoveres var jeg en anelse nervøs, og min veninde, der var med som støtte, fortæller tatovøren, at det er min første. Fluks hiver hun den kylling frem. Den starter med at spille musik - riiigtig mystisk. Og så hive hun fat i halsen på den - og som i kan se på billedet, så popper øjnene ud på den - *gg* Herligt, så var linjen ligesom lagt.

Har du en tatovering? Fortæller den en historie - eller er den bare fordi du synes motivet er flot?

Del 2 - Det videre forløb

Jeg må nok hellere advare fra starten om, at det her nok bliver et ret langt indlæg uden spændene billeder. Jeg vil skrive om, hvordan det videre forløb med mine blødnings forstyrrelser er gået frem til i dag.

Jeg starter med at komme regelmæssigt på Viborg Sygehus - det gynækologiske ambulatorium d. 18/9 - 2008. På det her tidspunkt har jeg allerede haft problemer i flere år. Men det er dog ikke så slemt som det er nu.
Jeg havde det på det tidspunkt sådan, at jeg havde alm menstruation og så efter ca 2 uger begyndte jeg så at pletbløde, som så stoppede kort inden min mens.
Den første behandling jeg får er, at jeg skal begynde at tage ekstra østrogen sammen med mine p-piller. Og til at starte med, så ser det ud til at virke. Min blødning af tager lidt, selvom jeg har en laaang menstruation på 10-14 dage.

Men i februar ´09 kommer jeg til kontrol igen, og problemerne er nu vendt tilbage. Jeg bliver nu sat på nye p-piller - som er trefaset. Det vil sige at jeg får mere østrogen i starten af min periode og det blive så mindre i løbet af den tid jeg tager p-pillerne. 3mdr senere viser det sig, at det heller ikke har hjulpet - overhovedet.

Så det næste jeg skal prøve er en hormonspiral - altså ligesom en p-ring, der bliver lagt ind i huden, så bliver en hormonspiral sat op i livmoderen og skal afgive hormoner, der forhindre, at man bliver gravid. I mit tilfælde, så skulle hormonerne være med til at stabilisere mit niveau - så jeg kunne få en normal menstruations cyklus eller helt holde op med at bløde.
Med rigtig store forhåbninger får jeg lagt den op - Hvilket jeg skal hilse og sige, IKKE er noget man gør for sjovt! Du kan nemlig ikke blive bedøvet i livmoderen, kun i livmoderhalsen. OG det gjorde meeega ondt - så husk at trække vejret! Jeg er dog forudseende nok til, at jeg får en kontroltid 6mdr fremme i tiden, så hvis det ikke virker, er jeg stadig i behandling og systemet!

Og what do u know.. It Doesn't WORK! Suk. Jeg kommer til kontrol d. 9/9 ´09 - fordi jeg ikke kan finde spiralsnoren og pga en grim hævelse ved skeden (2x1cm) - Med så fint et navn - Bartholinit (Men det er et helt indlæg for sig selv!) Snoren er blevet klippet for kort, så den er smuttet op - uheldigt, men ikke noget slemt.
2mdr senere tager jeg til Viborg igen, og fortæller, at den spiral ikke har virket. Jeg bliver nu sat på endnu en omgang piller - oven i at jeg har spiralen sat op. Jeg skal nu tage Cyclokapron og Ibumetin de første 5 dage af min blødning. Cyclokapron er blødnings mindskende og Ibumetin er stærk smertestillende. Samtidig får jeg taget diverse blodprøver. Mine blodtal, koagulationstal og test for bløder sygdomme - alt er som det skal være, inden for normalen.

Jeg kommer igen til lægen, og fortæller, DET VIRKER IKKE... (der er hak i pladen - I know) Jeg skal nu stoppe med cyclokapronen og så på p-piller igen.. Stadig med spiralen..
3mdr går og surprise - ingen forandring. Jeg er ved at blive frustreret, føler slet ikke, at jeg får noget ud af det.
Lægen siger nu, at vi skal prøve helt at droppe alt. SÅ jeg får fjernet spiralen - hvilket igen gør MONSTER ondt - jeg er bare så heldig med det..
De næste 3 mdr, får jeg intet. Ingen piller - ingen spiral.. Og til at starte med - den første måned, kan jeg se en lille forandring. Ikke meget, men lidt. Men det går hurtigt i sig selv.

Jeg kommer igen på en 3 fase pille, som igen ingen virkning har. Jeg bliver igen testet for bløder sygdomme, PCO og en sygdom i Hypofysen, men også her viser det sig, at jeg er helt "normal"!
Jeg kommer på alm. p-piller igen og er det i en lille periode.
Den 8/8- ´11 starter der så en ny behandling, som jeg har været okay positiv over - i hvert fald i starten.
Jeg har fået en hormonsprøjte, som skal sætte mig i falsk overgangs alder - dvs min blødning burde stoppe helt. Plus der er de her fantastiske bivirkninger, som HUMØRSVINGNINGER og hede ture..

Indtil videre har jeg kun haft bivirkninger - humørsvingningerne er pænt slemme. Og de 3mdr er næsten gået. Om 1½ uge skal jeg til Viborg igen, og have sprøjte nr. 2. Så måske måske måske måske - jeg håber stadig - selvom det er svært virker det efter den her sprøjte.

Nu er mit blødnings mønster sådan, at jeg har ca 19-21 dage med blødning - omkring 5-10 dage uden blødning - hvilket ca er det absolutte modsatte af det normale - og en stor kilde til frustration for mig.
Jeg skal konstant huske trusseindlæg, bind, tamponer osv. (for ikke at sige, hvor dyrt det i længden har været) Jeg har svært ved at slappe af og nyde livet med det her hængende over hovedet - Det er jo ikke lige frem nemt at tage på badeferie og så være hæmmet af konstant blødning og der tilhørende smerter (som jeg gudskelov ikke er så plaget af)
Min største frygt er, at det gør, at jeg ikke kan få børn - selvom flere underlivsscaninger har vist, at alt ser fint ud.. Men frygten sidder der stadig.. Hvad nu hvis jeg skal leve med de her blødninger resten af livet - indtil den rigtig overgangs alder kommer? Hvad nu hvis det bliver værre?
Jeg har 2 gang fået at vide, til samtaler på hospitalet, at havde jeg været ældre og havde fået børn - så havde de fjernet min livmoder. Første gang jeg fik det fortalt, var jeg lige ved at bryde sammen. HVA FANDEN ER DET FOR EN FALLIT-ERKLÆRING at komme med???? Bare tanken om det er frygtelig..
Men hvad nu hvis det er den eneste mulighed? Kan jeg så gøre det?  Nogen gange myldrer tankerne bare rundt, og de er slet ikke til at få hold i igen - og oven i det andet jeg døjer med (bartholinit) så kan det være rigtig svært at hænge sammen indimellem..

Tip

Forleden købte jeg en del masking tape i Bilka. Blandt andet noget sort med prikker..

Vores toilet har læænge været ultra kedeligt med grå vægge, så jeg har haft en ide om af gøre det lidt mere spændene med stærkt grønne håndklæder og også få hængt billeder op derinde.


I dag gik jeg så forbi det masking tape jeg havde købt, og tænkte.. hmm.. Gad vide om det kan bruges inde på toilettet. Der er nemlig en tydelig markeret linje hele vejen rundt.. Og vupti - Sådan ser det ud.. Faktisk ret fedt, hvis jeg selv skal sige det :)